Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjellen ikke saa stor, som Duchinski mener. Ogsaa det Beviis,
han henter fra Bispedommernes Antal, maa reduceres noget.
Thi for det Fiirste er en Bispestols Tilstedeværelse ikke noget
afgjorende Beviis paa, at Christendommen har stor Udbredelse
paa selve Stedet og i dets Omkreds, da Bispestolen oprettes
mere for Fremtidens end for Samtidens Skyld. For det Andet
er Duchinskis Fremstilling af Forholdet ikke fuldkommen
historisk noiagtig; i Virkeligheden fandtes der ved Enden af det
ellevte Aarhundrede syv Bispedommer i Syden (Kijev, Cernigov,
Bélgorod, Juriev, Perejaslavl, Vladimér Volynski og
Tmuto-rokan), tre i Norden (Turov, Polotsk og Novgorod) og et i
Osten (Bostov). I Begyndelsen af det trettende Aarhundrede var
der endnu bestandig Kun syv i Syden, da vel to nye vare
oprettede, Halic og Peremysl, men Bélgorod var gaaet ind umier
Juriev, og Tmutorokan existerede ikke mere., da denne Provinds
var gaaet tabt; i Norden var der fire, idet Smolensk var
kommet til, og i Osten vare Vladimér Zaleski og Rjazan komne til,
saa at der nu var tre1). Forskjellen mellem Norden og Osten
viser sig altsaa kun som en Gradforskjel. Naar og hvor hurtigt
Christendommen har vundet fast Fod i Osten, derom haves
ingen mere bestemte Efterretninger end hvad her er anfort, thi
at Jurij Dolgoruki dobte mange Joder, er en Notits, hvoraflntet
videre lader sig slutte, og de formeentlige Begivenheder i Murom
1223, som Duchinski idelig kommer tilbage til, ere efter al
Sandsynlighed uhistoriske. Man har et haandskrevet «den fromme
Fyrst Constantin Svjatoslavic’s Levnet«, som Karamzin anseer
for at være forfattet i det sextende Aarhundrede. Om denne
Fyrste fortælles, at han bad Storfyrsten i Kijev om Fyrstesædet
i Murom for at kunne omvende det derværende Folk, der
vandrede i Hedenskabets Morke, til den sande Tro. Efter at være
bleven udnævnt til Fyrste af Murom sendte han sin Son Michaii
derhen for at opfordre Indbyggerne til Underkastelse og til at
lade sig dobe, men de sloge Michaii ihjel. Constantin indtog
da Staden Murom med væbnet Haand, men istedetfor at hevne
sin Son stræbte han kun ved .Mildhed og Overtalelse at bevæge
Muromerne til at antage Christendommen. Disse vare
imidlertid saa ubevægelige og haardnakkede, at de endog rottede sig
sammen for at myrde eller forjage Fyrsten, men Constantin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
