Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
traadte de Sammensvorne imode med Guds Moders liillede i
I laanden, hvorover de bleve saa forfærdede, at de selv forlangte
al dobes, og alt Folket blev da dobt i Okafloden. Constanlin
byggede nu den forsle christne Kirke i Murom, som hans
Efterfølger fornyede, og hvori Conslautins og hans Sønners hellige
Been hvile og gjore Mirakler. Delte skal være skeel 1223. I
en trykt Samling af Legender, hvori et Udlog af denne
Fortælling er optuget (npojiort, udgiven forste Gang 16 i2), er
Aars-tallet 6731 (1223), uvist paa hvad Grund, forandret til 6700
11192). Men at Fortællingen er uhistorisk, fremgaaer allerede
deraf, at Historien slet ikke kjender nogen Fyrst Constantin
Svjatoslavic af Murom ved denne Tid. Den meest bekjendte
Constantin paa den ’lid var Constanlin Vsevolodovic, der lorst
herskede i Novgorod, derpaa i Suzdal og lilsidst som Storfyrste
i Vladimér, hvor ban døde i en lemmelig un^ Alder 1219; han
var en af de desværre kun faa smukke og ædle Charakterer, som
den talrige rurikske Fyrsteslægt bar frembragt. En anden
Constantin, der borte lil den rjazanske Fyrstefamilie, er kun
be-kjendt som forbrydersk Deellager i et ugudeligt Brodermord.
Men Ingen af disse har nogensinde været i Murom. Iler
herskede 1192 Vladimir Jurievic, og 1223 hans Broder David
Jurievié; den Sidsle gik 1228 af Sorg over sin Sons Død i
Klosler, og hans Datter, der var gift med Storfyrstens Søn,
begav sig med sin Mands Samtykke hjem lil Murom for der
ligeledes at gaae i Kloster1). Ilyen har altsaa idetmindste bavl to
Klostere , og dette tyder ikke paa , at den lem Aar ilorveien
havde været heelt hedensk eller muhamedansk, hvad der bliver
dobbelt urimeligt, naar man erindrer, at den allerede 1095 havde
et Klosler med Kirke, som den samtidige Nestor underretter os
om9). Ifølge delte maa vi vist enten med Karamzin antage den
hele Fortælling for et Munkedigt uden al historisk Grundlag
eller med Philaret formode, at Aarstallet 6700 dog kan have
nogen Grund, da del kun være skjødesløsl altrykt eller et
llamd-skrifi, hvori der har staaet 6600, altsaa l()!)2, og al Talen er
om Jaroslav Svjatoslavic, Stamfaderen for den umromske
Fyrslefamilie, In is ehristelige Døbenavn kan have været Constanlin.
’) KapaM3inn>, lir, npira. 303 (cip. 68).
s) Chronica Nesloris, ed. Miklosich, p. 161 (»Neslors russiske
Krønike» , S. 167). Delle var paa samme Tid ogsaa Tilfældet med
Suzdal (Meslor, sammesteds).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
