Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter at tugte »den vladimérske PObel», tillode ikke Mstislav at
gaae ind herpaa. Dette kom dem dyrt at staae , thi de bleve
totalt slagne, og en stor Deel af dem indbragte som Fanger til
Vladimér. Mstislav flygtede lil sin Svoger Gléb af Rjazan , og
denne brød snart efter med en hvervet Hær af Polo veer ind i
Storfyrstendømmet, afbrændte Moskva, indtog og plyndrede
lio-goljubov og hærgede Landet paa det Frygteligste. Paa Grund
af, at det var Efteraar og Frosten udeblev usædvanlig længe,
trak Krigen i Langdrag over en Maaned , men da først Floder
og Moradser vare bievne passable , vandt Vsevolod med Lethed
en fuldstændig Seir, hvorved selv Gléb og Mstislav og flere
Folket forhadte Personer bleve fangne. Efter i to Dage at have
holdt Seiersfest stillede Vladimircerne den Fordring til Vsevolod,
at han skulde enten lade de Fangne dræbe eller blinde eller
udlevere dem til Folket. Vsevolod , der forinanedes i modsat
Ketning saavel af Gejstligheden som af dc med ham forbundne
Fyrster, søgte foreløbig at berolige Folket ved at sætte Fangerne
i Fængsel, hvor Gléb et Par Dage efter døde. Men da nogle
Dage derpaa ogsaa Jaropolk blev indbragt som Fange , udbrød
der en almindelig Tumult. Hojarer og Borgere trængte
bevæbnede ind i Fyrstens Gaard. opbrøde Fængslet og blindede
Mstislav og Jaropolk. Om de øvrige Fangers Skjæbne melder
Historien, besynderlig nok, Intet, men det er lidet troligt, at de
ere bievne skaanede. Kun Glébs Søn blev reddet og løsgiven
(1177). Man seer, det er næsten de samme Scener som i
Vladimér Volynski 1098 og i Kijev 1147, og dette Stykke Historie
vil udentvivl vtere tilstrækkeligt lil at vise , hvor megen Grund
den Paastand har, at de ostlige og vestlige Fyrstendømmer havde
en grundforskjellig Nationalitet. Der er derfor heller ingen Grund
til at ansee Krigene mellem Osten og Vesten for folkelige
National- eller llacekrigc. De vare ikke Amlet end en Fortsættelse
af de samme Stridigheder mellem herskesyge Fyrster, som
idelig havde fundet Sled. ogsaa for Jurij Dolgornkis Tid1!. Andrej
’) Jeg har undertiden i russiske Skrifter — jeg husker ikke mere
livor — IruITel paa den Anskuelse, at de indvortes Krige i
Rusland førtes nn d Fyrsternes væbnede Fblge , uden at del egentlige
l’olk brod sig videre derom , og denne Mening liar ogsaa fundet
Vei lil «Fædrelandets» Spalter, formodentlig efter en eller anden
russisk eller fransk Kilde. Det v ilde vistnok \;ere meget beqveuit
for Folket, om det forholdt sig saa, men det har altid været mig
ubegribeligt , hvorledes Nogen kun troe det. Selv om man vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
