Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bogoljuhski stræbte vistnok at fornedre Kijev og at hæve
Vladimér Zaleski , hvad der ogsaa lykkedes ham , thi Storfyrstens
Værdighed gik fra hans Tid af over paa Herskeren i sidstnævnte
Hovedstad. Men han gjorde det i dynastisk Hensigt, og ikke
af noget Nationalhad til de vestlige Slavere1). Plyndringen af
Kijev efter denne Stads Erobring 1169 foregik uden hans
Vidende og Villie; han var ikke selv med paa Toget. Staden blev
forudsætte det Usandsynlige , al een Fyrste aldrig krævede hiiiere
Skalter end en anden , saa at det altsaa i den Henseende kunde
være Folket ligegyldigt , hvo der bar Fyrstenavnet , saa kunde
Folket dog ikke betragte det som en sig uvedkommende Sag , al
Fyrsternes Krigsfolk odolagde Kornmarker, afbrændte Slæder og
Landsbyer og slæble Mennesker og Kvæg bort men sig som
Krigsbytte. El andet Sporgsmaal er det vislnok , oin der paalaa
Folket nogen Forpligtelse til at gjore Tjeneste i udvortes og
indvortes Krige. At Stædernc havde en Milits , ikke blot lil eget
Forsvar men ogsaa lil at rykke i Marken , fremgaaer saa klarl af
mangfoldige Fortællinger i Krønikerne, at det vilde være trivielt at
anføre Beviissleder. Hvad Landbefolkningen angaaer , er det
derimod tvivlsomt. Al Emunds Saga taler om at opbyde Bondehærc
og om et organiseret Landeværn , beviser Intet , thi den nordiske
Forfatter kan have overfort Forestillinger fra sit Hjem paa
Rusland. Hvad Nestor under Aaret 6476 (968) fortæller om Folk
fra den anden Side af Dnépr, der sogte al komme det af
Pece-negerne beleirede Kijev lil Hjælp, siger heller ikke stort, thi denne
Begivenhed er saa gammel, at det med Grund kan drages i Tvivl,
om Nestor ogsaa har vidst rigtig Besked. Vigtigere er det , som
han fortæller under Aaret 6611 (1103), thi dette er hans Samtid.
Der raadslaaes om et Tog mod Polovcerne ; Nogle i Krigsraadel
finde Aarstiden uheldig, da man derved vil forstyrre l
ndersaat-ternes Ploining. Da siger Vladimir Monomach: “Det undrer mig,
at 1 spare den Ilesl, som En ploier med; hvorfor tænke i ikke
paa, al Bonden begynder at ploie. og Polovceren kommer ridende
og skyder ham med sin Piil og lager hans llest og rider ind i
hans Landsby og lager hans Hustru og Born og al hans
Eien-dom? Gjor det eder ondt for Hesten , og ikke for Manden’?»
Heri ligger upaatvivlelig, at man s el i Krigstid lod Bønderne levere
Heste , meu ikke fordrede nogen personlig Krigstjeneste af dem
selv. Ikke desto mindre have de vist ofle i slort Antal gjort
Krigstjeneste , idet IveTen for Landels Forsvar maatte bringe dem
til at melde sig frivillig, naar Fyrsten ved Hvervning vilde fordge
sit Folge.
J) Duchinski vil endog gjore ham lil en Tartar paa Grund af, at
han i sin Barndom skal være kaldet Kitan eller Kilaj, formodentlig
af sin Moder, som var Datter af en Polovcerfyrste. Jfr.
KapaM-3IIHT>, IH, npiIM. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
