Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slorrussiske Fælledsbesiddelse af Landcommunens Jord. Man
tor vistnok forudsætte, at denne Institution ér delte Tidsskrifts
Læsere saa vel bekjeudt enten fra Ilaxlhausens «Studien uber
Rusland» eller fra det Referat deraf, som i siu Tid har været
meddeelt i »Dansk Maanedsskrift» *), at en nærmere Beskrivelse
her ikke behoves. Duchinski betragter det som et efterladt Spor
af det asiatiske Nomadeliv og som et svælgende Dyb mellem
Moskva og Europa; dog kalder han det ogsaa, for at foroge
den europæiske lærde Verdens Afsky derfor, med et europæisk
Navn Communisme, og har derved faaet de franske
Commuui-ster gjorte til Russevenner. Her modes forovrigt Extremerne.
Ogsaa Panslavisterne betragte denne Institution som noget
Ex-clusivt, kun ikke for Moskoviterne, som i deres Oine ingenlunde
ere Asiater, men for den slaviske Stamme i det Hele, der helst
maa være saa forskjellig fra det ovrige Europa som muligt.
Haxthausen, som synes at være noget paavirket afPanslavismen,
anseer det ligeledes for noget ejendommelig Slavisk og er
meget glad ved at liave opdaget nogle Levninger af den samme
Institution paa enkelte Steder i Serbien og Slavonien. Tillige
antager han med Duchinski (eller snarere Duchinski med ham),
at det maa betragtes som en Folge af det tidligere Nomadeliv;
han kalder det Nomadeteltet, som er blevet staaende i den
russiske Landcoinmune. Haxthausen er, som bekjendt, eu
udmærket lærd Agronom, men ingeu lærd Historiker; det er
derfor intet Under, om han befinder sig i en og anden historisk
Vildfarelse og har ladet sig Et og Andet binde paa Ærmet. Han
antager saaledes, at Slaverne i Masse ere trængte ind i de
ostlige Egne og have fortrængt de finske Stammer uden at optage
dem iblandt sig, ligesom han ogsaa troer paa den russiske Fa
bel, at Slaverne i det niende Aarhundrede frivillig have opgivet
deres politiske Selvstændighed og demokratiske Frihed og
indbudt Varægerne til at herske over sig. Paa disse
Forudsætninger, eller ialtlald paa den forste, beroer hans historiske
System, der jo vistnok bliver uden væsentlig Betydning, naar man
vil betragte hans Verker som blot agronomiske, men det er
ikke Forfatterens egen Mening, at de skulle bedomines ene fra
denne Side. Forsi ved Slutningen af hans, saavidt jeg troer,
seneste Skrift er han bleven opmærksom paa en vis historisk
*) Den russiske Bonde-Commune, efter Baron A. v. Haxthausen, i
«Dansk Maanedsskrift», 1ste Bind, Kjobenhavn 1855, S. 148 flgd.
Tidskr. for Philol. og Pædae. IX. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
