Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omstændighed og har skyndt sig at tilf6ie folgende Nole: «Man
maa forovrigt ikke troe, at denne agrariske Forfatning er
udelukkende egen for Kusserne; den bestod ogsaa hos Germanerne.
Cæsar beskriver den ganske tydelig, men hvad der har mere at
sige, den har bestaaet i enkelte Dele af Tydskland lige lil de
nyeste Tider. Jeg forefandt endnu 1834 i det Trierske de
saa-kaldte «Geheberschaftsgemeinden», hvor al Jorden hvert
tretiende Aar paany fordeeltes mellem alle Communens
Medlemmer. Den nye Grundskatteordning har gjort det umuligt at
opretholde denne Forfatning, men det var kun med. stor Uvillie
og under hoie Klager, at de Paagjældende opgave den gamle
Skik og deelte Jorden eengang for alle» *). Da Forfatteren,
udentvivl i Ilast, nedskrev denne Note, har han maaskee neppe
endnu mærket, at den kuldkaster hans eget hele System. Det
forholder sig rigtigt, at denne Indretning af Landvæsenet i
Oldtiden har været almindelig hos Germanerne. s). Men vi behove
forovrigt ikke at gaae saa langt tilbage for at vise, at den
hverken er udelukkende egen for Russerne eller for Slaverne.
Den kyndige Læser har udentvivl allerede mærket, hvor jeg vil
hen. Havde Haxthausen ikke udelukket det skandinaviske Norden
fra sine meget omfattende Studier af alle Nationers
Landboforhold, saa havde han vist faaet et andet Syn paa Sagen.
Fælledsskabet i Besiddelsen af Landsbyens Jord er ikke mere
fremmed for Mellemeuropa, end at det har bestaaet næsten
over hele Danmark indtil Begyndelsen af indeværende
Aarhundrede og paa enkelle Steder endnu længere. Hvor Terrainet
tillod det, deelte man en Landsbys Jorde i Striber efter Jordens
Godhed paa een Led og mellem de jordbrugende Familier (paa
*) Haxlhausen, die landliche Verfassung Ruslands, Leipzig 1866,
S. 418.
-) Caesaris de b. Uall. 1. VI, 22: Agriculturae non student, majorque
pars eorum vicius in lacte, caseo, carne consistit, neque
quis-quani agri modum certurn aul fines habet proprios, sed
magistratus ae principes in annos singulos gentibus cognationibusque
hominum, qui una coierunt, quanlum et quo loco visum est
agri, attribuunt alque anno post alio transire cogunt. — Taciti
Germania, 26: Agri pro numero cultorum ab universis, per viccs
occupantur, quos mox inter se secundum dignationem partiuntur;
facilitatem partiendi camporum spatia praestant. Arva per annos
mutant, et supcrest ager. Hvorvidt Talen lillige er om hele
Stam-mcrs Vandring og Flytning, er vistnok ikke fuldkommen klart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
