Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk l$oel, paa Russisk Tarjia) paa den anden Led, saa at
hvert Roel fik tre Slags Jord, der dyrkedes efter det saakaldte
Trevangsbrug, vexlende med Vinterkorn, Sommerkorn og Rrak.
Andre Steder, hvor Naturen gjorde Delingen af Agerlandet
vanskeligere, da hvert lioel skulde have lige Meget saavel i
Qvantitet som i Qvalitét, blev Forholdet saa forviklet, at mangt
et Boel havde sin Jord beliggende paa over tyve forskjellige
Steder. Nærmest ved hver Guard laa en saakaldt Toft, der for
bestandig tilhorte Gaarden og ikke toges med ved Delingen.
De fjernest liggende Strækninger af Landsbyens Grund kaldtes
Overdrev og deeltes ikke heller, men kunde af hver Bymand
benyttes til Græsning eller, naar det var Mose eller Hede, til
Torveskjær *). Sammenligner man denne hele Fudretning med
den russiske, vil det vise sig, naar man seer bort paa den ene
Side fra den philosophiske Theorie, som Haxthausen lader tjene
til Ramme for sin Skildring af det russiske Fælledsskab, og paa
den anden Side fra visse objective, men tilfældige
Omstændigheder, f. Ex. den i Rusland ved en vilkaarlig Lovgivning befalede
nye Omdeling ved hver Folketælling, at det i alt Væsentligt er
een og samme Indretning a). I Danmark skal det somme Steder
have været Skik aarlig at foretage en ny Omdeling3), saaledes
som Prineipet er i Rusland, men i Reglen foretoges vistnok
kun Omdeling, naar nogle, eller een af Bymændene, der meente
at have mindre, end der tilkom ham, gjorde Fordring derpaa 4),
saaledes som udenlvivl Virkeligheden er i Rusland 5). En Trang
’) Olufsen, Bidrag til Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i
ældre Tider (Videnskabernes Selskabs philosophisk - historiske
Afhandlinger, I, S. 265 flgd., Kjobenhavn 1823); Gram, den danske
Formueret, I, S. 252 flgd.; Bergsoe, den danske Stats Statistik, II,
S. 142 flgd.; jfr. Arent Berntsen, Danmarckis oc Norgis fructbar
Herlighed, S. 446 flgd.
a) Haxthausen, Sludien tiber Rusland, I, S. 124 flgd.
3) Gram, I, S. 253.
4) Christian den Femtes danske Lov, 1, 18; 5,10,11—19; Arent
Bernlsen, S. 440 flgd.; 452 flgd.; kolderup-Rosenvinge, Grundrids
af den danske Retshistorie, Kjobenhavn 1832, I, S. 229—230.
5) Haxlhausen, I, S. 130. En væsentlig Eorskjel synes vistnok at
ligge deri, at i Rusland hver Mandsperson agies berettiget til sin
Deel af Communens Jord, saa at en Husfader faaer en slorre
eller mindre Deel, eftersom han har Sonner lil, medens der
derimod i de danske Love forekomme Bestemmelser om, al
Gaar-denes Antal ikke inaa forbges, hvorved vistnok en Gaardmands
ir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
