Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sal, komme til Duchinski» Kundskab, saa vilde lian sikkert ikke
være i Forlegenhed for Svar, Han vilde formodentlig i de
danske Landboforhold ligesom i Tydskernes Anlæg for
reflec-terende Tænkning see Virkningen af indblandet turansk lilod.
Ligesom Haxthausen kaldte det russiske Jordfælledsskab
«Nomadeteltet, der er blevet staaende», saaledes vilde maaskee Duchinski
have det danske betragtet som "den fortsatte Kjøkkenmodding»;
men alt Sligt bliver dog kun Phraser og kan kun faae
Betydning for et Publikum, som ikke veed at skjelne klingende Phraser
fra solide Slutninger.
Vi saae altsaa, at det Argument, der skulde være den
stærkeste Støtte for Theorien om Moskoviternes og Slavernes
nuværende grundforskjellige Nationalitet, netop taler
aller-stærkest derimod. Med de øvrige Argumenter har det ikke
stort at sige. At Storrusserne ikke interessere sig meget for
Dyrkningen af deres Jord eller drive den med Lvst, siger ogsaa
Haxthausen, men antyder tillige, al det netop er Fælledsskabet,
som er Aarsag deri; blev dette ophævet, vilde der
sandsvnlig-viis, ligesom andensteds, foregaae en stor Forandring heri.
Om en saadan Forandring vilde være til Gavn eller til Skade
for Busland, derom disputeres meget, men Forholdenes
historiske Udvikling vil sikkert af sig selv gjore slig Dispute
overflødig. At den slorrussiske Karl eller Pige hyppigt forlader
Djemmet for at skaffe sig Fortjeneste andensteds, er en Følge
af, at Agerbruget under de nuværende Landboforhold ikke kan
sysselsætte de tilstedeværende Kræfter, og det er altsaa
naturligt, at den overflødige Arbeidskraft søger Beskjæftigelse paa
anden Maade, paa llerregaarde, i Fabriker og hvor der ellers
kan fortjenes Dagløn, eller paa Handelsreiser. Men de forlade
kun Hjemmet for at vende tilbage dertil igjen. At Storrusseren
ikke har Kjærlighed til sin Hjemstavn, siger rigtignok ogsaa
Haxthausen, dog med Modification ’). Men det modsiges paa
det Bestemteste af en anden, ikke mindre sagkyndig
Hjemmelsmand, A. Koselev, en indfødt agronomisk Forfatter og praktisk
Landmand. Ifølge hans Forsikkring ansee de russiske Bønder
det for en stor Ulykke at skulle forlade Hjemmet og bosætte
sig andensteds og kunne kun med Magt drives dertil *). Hvor
*) Die landliche Verfassung Ruslands, S. 6—7.
-) A. Koschelew, iiber die Raucrrigemeindc und den Grundbesilz, i
Bodenstcdts »russische Kragmente», l.cipzig 1862, II, S. 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
