Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har værel almindelig eller, hvad der vel er det Rimeligste, blot
egen for Aristokratiet, vides neppe med Vished, og det vilde
vist v;ere forgjæves at stige Oplysning i Kronikerne derom.
Har denne Indretning af Familielivet allerede været brugelig i
det russiske Rige fiir den tartariske Tid, saa har den sagtens
været indfort med den græske Ghristendom, da det er bekjendt,
at det samme Regreb om det for Qvinden Sommelige allerede
i Oldtiden var herskende hos Grækerne. Maaskee er det en
Tanke herom, som har foranlediget Duchinski til at bringe en
af sine sædvanlige vilde Hypotheser i Anvendelse paa de gamle
Hellenere, som han erklærer for en [Randing af indiske, uralske
og semitiske Folk1). Skulde den moskoviliske Huusskik
derimod forst være opstaaet senere, saa er det rimeligt, at den
skriver sig fra den tartariske Adel, hvis Skikke de russiske
l5o-jarer have efterlignet. Noget Lignende kan ogsaa siges om
Klædedragten, der ligeledes er en af de 28 Kategorier. Den
Nationaldragt, som den fornemme Verden efter Peter den Stores
Ordre maatle aflægge, har maaskee heller ikke været ældre end
den tartariske Tid. Men om ogsaa Moskoviterne havde antaget
tartariske Moder i Klædedragten, saa kan dette ligesaa lidt gjore
dem til Asiater, som Romerne bleve til Germaner, fordi de i
Keiserdommets sidste Tid klædte sig efter germanisk Mode.
At Moskoviterne eller Storrusserne ere en stærkt blandet
Race, er det, som sagt, ikke faldet mig ind at negle, saa lidt
som at Vestrusserne ere en fra dem saavel i Sprog som i flere
andre Henseender væsentlig forskjellig Nation. Hvad jeg
bestrider, er fornemmelig den polsk-adelige Anskuelse, at
Folke-charakteren ene ligger i Rlodet, en Grundsætning, ifolge hvilken
Forfatteren maa være Modstander af Negeremancipationen, af
JOdernes politiske Ligeberettigelse og, for at opretholde den
ariske Standsforskjel, af Livegenskabets Ophævelse. Jeg
paa-staaer naturligviis ikke, at han virkelig har disse Meninger; jeg
paaviser kun de Conseqventser, hvortil Gjennemforelsen af hans
Princip maatte bringe os. Jeg vil ikke gaae til den modsatte
Yderlighed og sige, at det ene er Historien, som skaber
Nationaliteterne, skjondt jeg tilstaaer, at min Anskuelse helder stærkest
til denne Side. Det er i Reglen vist neppe de rene Folkeracer,
’) Zasady d/iejow Polski, sir. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
