Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammensal af afgaaede Arohonter, folger af sig selv; men der
er Inlet til Hinder for at antage, at dette kan være indrettet
for Solon ved en af de Forandringer, som llaadet sikkert i
Tidens Loh liar undergaaet, skjondt det vistnok i og for sig
er sandsynligere, at Sammensætningen skyldes Solon. At Raadet
i Forening med Kongerne og senere med Archonterne baade
har haft administrativ og dommende Myndighed, kan der ikke
være nogen Tvivl om; men hvor vidtgaaende denne har været,
om det t. Ex. for Drakon har haft Dom i nogle eller alle
Mord-og Drabssager, kunne vi ikke engang udtale nogen Formodning
om. Derimod er det næppe sandsynligt, hvad Schomann og
adskillige Andre med ham antage, al Raadet har haft Sæde paa
Areopagos og altsaa har været benævnt det areopagitiske Raad.
Statens Raad kan kun have haft sil Hovedsæde i Statens
Midtpunkt, det vil sige i Prytaneion. Uer har det afgjort alle de
administrative Sager og fældet Dom i alle de Ilelssager, der
ikke krævede Forhandling og Paadommelse paa et særligt Sted.
Har det haft Dom i Mordsager, har det naturligviis, naar det
skulde paadomme saadanne, holdt Mode paa de dertil bestemte
Steder, altsaa i Sager om forsætligt Mord paa Areshoien; men
der er ikke fjerneste Grund til at antage, al det i andre Sager
har forsamlet sig der. Sagen er altsaa sandsynligviis folgende:
Da Solon skulde give Athenaierne en Forfatning og for at
tilvejebringe Enighed nodtes til at tage Hensyn til de bestaaende
Forhold, skabte han af de tilstedeværende Elementer to Raad.
Det ene dannede han efter Prytankollegiets Forbilled, men med
Forandring baade i Sammensætning og i Myndighed, og gav det
væsentlig administrativ Virksomhed; dette er de 400’s Raad.
Det andet skabte han af det gamle Eupatrideraad. Ved
Sammensætningen sogte han al give den Klasse, der hidtil udelukkende
havde haft Adgang til det, saa stort Fortrin som muligt uden at
bryde med del Princip, hvorpaa hans Forfatning var hygget. I
politisk Henseende lod han det beholde en betydelig Deel af
dets Tilsynsmyndighed baade overfor Statsmyndighederne og
overfor Private. De religiose Forretninger, det uden Tvivl havde
haft, t. Ex. Opsyn med Eumenidernes Kultus, med visse Fester,
Bevarelsen af de gamle Bestemmelser, hvorpaa Statens Vel
beroede, (om hvilke Punkter jeg nedenfor skal tale,) lod han del
naturligviis, i Overeensstemmelse med Tidens Aand, ligeledes
beholde. Endelig gav (eller maaskee gjengav) han det Dom i de
vigtigste Mordsager, nemlig i Sager om forsætligt Mord osv. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
