Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5te Aarhundreds Midte, uden l’orsaavidt som vi maaskee tor
antage, at Areopagos har haft en tilsvarende Magt tidligere, om
det end af, hvad der senere vil blive beviist om Tidspunktet for
Areopagos’s Gjenerhvervelse af sin Myndighed, er tilladt at
formode, at den i senere Tider paa enkelte Punkter mulig har
haft en storre Myndighed end den, der blev givet den af
Solon. For Oversigtens Skyld anforer jeg imidlertid alle
Exem-plerne her.
a. Lediggang (a^(a| og usædelig og overdaadig
Leveviis (aocoiia): hvad ågyla angaaer, er det
udtrykkelig bevidnet af Plutarch, at Solon gav Areopagos Tilsyn med,
hvorfra Enhver havde det Nodvendige, og Ret til at straffe
Le-diggjængere *|. Af Isokrates’s Ord kan det Samme sluttes2).
Athenaios citerer Phanodemos, Philochoros og «flere Andre«
som Hjemmel derfor, men uden at angive, for hvilken Tid de
have tillagt Areopagos denne Tilsynsmyndighed; det Exempel,
han anforer, nemlig den bekjendte Historie om Philosopherne
Menedemos og Asklepiades, der arbeidede om Natten i en
Molle, for om Dagen at kunne beskjæftige sig med Philosophi,
og som derfor bleve belonnede af de beundrende Areopagiter3),
tilhorer Tiden efter 338, lige saa vel som den lignende
Historie, Diogenes fra Laerte fortæller om Stoikeren Kleanthes4).
*) Plut. Sokwv. c. 22: Tais Ti/vais d^iujua ntgit^ijxe xai ir/v (i ’Agtiov
ndyov /3ovirjv eialjev tmaxontiv, o&tv txaOTOs t/tt Ta lnur]åeta, xai
tovs agyovs xokdCtiv.
s) Isokr. ’Agtonay. 55: (xtivrj % /SoiiXlj a7i>]).Xa^t rois ptv ntvijTaS rujv
anooiulv Tals Igyaaiats xrk.; jvfr. \ 44
5) Athen. IV p. 168 a: "On di tovs aaioTovs xai tovs /uij ex jtvos
ntgtov-aias iuivras ro nakaiov dvtxakovvro oi ’AgtonayiTat xai IxolaCov,
iarogijaay ‘Pavodtj/xos xai ‘Pikd/ogos diiXoi Tt nXtiovs. Mtvidij/xov
yoiv xai ’Atixltintddyv rov; <fiKoaoyovs véovi ovzas xai ntvofiévovs
nttantfxipdfitvoi ijgu}T>iaav, nuii okas ras tjfitgas rois iftkoao/fots
ojfokutovTts, xixirjutyot di [Aqdtv, tvtxToiaiv ovtu> Tois oitiuaot’ xai oV
ixiktvoav f/tTantucf&ijvai nya tuiv uvku>uujy. ’EX&ovtos d‘ ixeivov xai
tlndvTOS on vvx.TOi ixdoTfj; xanovTts tis tov /xvkiova xai alovvTts
diio dgajf/uds dfjitf oTtgoi Xau-iuvouoi, davpdcavTts o* ’A^tonicyirai
dia-xoaiats dga/nais iriui/oav aviovs-
4) Dios. Laert. VII, 168 f.: t(aal d’ avrov xai tis dixaarijgiov dj(9fjyai,
Xoyovs doiaovTa, nod tv ts i ooovtov tv éxTtjs uiy dia(rj’ ént it’
anoifv-ytiv, tov Tt xrjitovgov /udgrvga nagaa^dvTa, nag io fiviXtt, xai rtjp
aX’fironiohv, nag’y låhfiTa tntiitv. ’Anodt%a[xtvovs d’ avrov tovs
’Agtonayiras \ptj(f icaadat dixa /uvas doSijvat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
