Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derimod seer det underligt ud, at Deinarchos skulde have sagt,
at fiovltiirTig ogsaa kunde paadommes paa Areopagos. F. C.
Petersen «Om Epheterne osv.» S. 39 og b\ har meent at kunne
Idse Vanskeligheden ved at antage, at "en saadan Klage efter
Omstændighederne kunde afgjores enten af Areopagos eller af
Epheterne. Det var naturligviis Klageren om at gjore at bringe
Klagen for Areopagos, fordi den Anklagede, dersom han fandtes
skyldig, der led storre Straf, hvorimod den Anklagede fra sit
Standpunkt maatte stige at l’aae Sagen henviisl til Epheterne.
Afgjorelsen heraf beroede paa Archon Hasileus, som ved Sagens
Anakrisis afgjorde, om den skulde paadommes af Areopagos
eller af Epheterne, og i sidste Tilfælde om ved Palladion, dersom
Drabet var uforsætligt, eller ved Delphinion, dersom det var
forsætligt, men med Paastand om, at det var straffrit efter Loven.
I forste Tilfælde stilledes den for (jovÅsvdig Anklagede for
Areopagos lige med den, der anklagedes for forsætligt Drab, og
for-saavidt han fandtes skyldig, belagdes han med den i Loven
fastsatte Straf for denne Forbrydelse. Henvistes derimod Sagen
til Palladion, stod den Anklagede for Retten under lige Vilkaar
med den, der anklagedes for uforsætligt Drab, og dersom han
domtes skyldig, led han samme Straf som denne». Denne
Forklaring forekommer mig imidlertid for det Forste ikke at lade
sig forene med Hegrebet (lovÅevaig, da dette altid synes at
maatle forudsætte ttqovoicc, sntfiovlij og folgelig ikke at kunne
stilles paa lige Fod med qovog dxovoiog. Dernæst synes den
mig at hvile paa den Forudsætning, at Palladion kun havde med
uforsætligt Drab at gjore; men at dette ikke var Tilfældet, saae
vi ovenfor. Der er jo Intet til Hinder for, at man kan have
henlagt til Palladion alle de Sager, hvor Drab var tilsigtet, men
Gjerningsmanden ei kunde betragtes som avtoxeiQ, og den
Indvending, man muligt vilde hente fra, at Lovene sagde, at o
povlsvaag skulde regnes lige med (fovtvg *), har Intet at betyde,
da det er vist, at Epheterne have kunnet domme til Doden2).
Har jeg nu Ilet i, at fiovksvaig altid maatte forudsætte ngovoia,
saa er det hoist besynderligt, at den samme Forbrydelse skulde
’Agunaxihit iv ’Athjvniiov nolmia, tv w dixctCovatv nxoveiov ifovov
xai fiovXfvOfu>s oi irférta.
’) Andokid. n. z. /uvorr/p. 94; Antiph. TtrpaXoy. r, /5 (ånokoy. <povov), § 5.
2I V. Hingel i «Kort Udsigt over del philol.-histor. Smfd.’s Virksomhed 1854—å’
S. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
