Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Betragtningen af Sagen i sig seir
vil fore os til samme Resultat, sorn Oldtidens Vidnesbyrd have
fort til. Fremskridtspartiets Angreb paa Areopagos var væsentlig
politisk. Vi have seet, at Areopagos havde eu betydelig
Myndighed overfor Raad, Folkeforsamling og Ovrighedspersoner, og der
er efter Aristoteles’s Udtalelse Grund til at antage, at den i
l’iden nærmest efter Perserkongens Fordrivelse har virket til, at
Statsstyrelsen gik i temlig konservativ Retning.
Fremskridtspartiet maatte hævde, at det stred mod Demokratiets Idee
at lade et Kollegium af enkelte , konservative Mænd vedblive
at have eu næsten absolut Magt, faktisk uden Ansvarlighed;
ihi medens Ansvarligheden let kunde gjores gjældende mod en
enkelt Person, var det, selv om den virkelig existerede for
Areopagos, hvad der ikke findes Spor af, overordentligt vanskeligt,
for ikke at sige umuligt, at bringe den til Anvendelse mod et
heelt Kollegium, der nåd saa stor Anseelse. Fremdeles blev
den Grundsætning, Fremskridtspartiet mere og mere sogte at
gjennemlore, at Folkeforsamlingen som det umiddelbare Udiryk
for Folkesuveræniteten burde være uindskrænket i sine
Beslutninger, forudsat at disse ikke stode i Modstrid med bestaaende
Love, let eluderet ved den store Magt, der var lagt i Haanden
paa Areopagos. Ogsaa Livsvarigheden stred mod Demokratiets
Princip. Endelig maatte det vel ogsaa for nogle af dem have
Betydning, at det nu, da Adgangen lil Ovrighedsposterne var
aaben for Alle og disse Poster besattes ved Lod, kunde være
misligt at lade Kollegiet beholde samme Myndighed som
tidligere.
Fremskridtspartiets Angreb paa Areopagos maatte altsaa forst
og fremmest gjælde dens politiske Myndighed, dens Bet lil at
hindre Gjennemlorelsen af et Forslag og til at omstode en
Ovrighedsbeslutning. Ophævelsen af denne Myndighed var i og
for sig af saa stor og gjennemgribende Betydning, at et Forsog
herpaa maatte sætte det konservative Parti i den allerstørste
Bevægelse. Bestræbelserne for at gjennemfore Grundsætningen
om, at Folkeforsamlingen var et korrekt Udtryk for Folkets Villie,
maatte vække Betænkelighed hos mange besindige Mænd. Men
saalænge det areopagitiske llaad af ældre, i Regelen mere
ansete, provede og erfarne Mænd, med sin Tradition om, hvad der
var Statens ’l’arv, eudnu bestod og med al deu Vægt, som deels
dets lovmæssige Myndighed deels dets nedarvede Anseelse gav
del, kunde træde hindrende op mod den nye Tids umodne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
