Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raire Udviklings Continuitet havde været givet. Dette medførte
et Brud. Digtekimsten og Litteraturen overhovedet —
Historieskrivningen mindst — trængte saaledes til et nyt vækkende og
befrugtende Element, og toge det derfra, hvor det tilbod sig,
fra den romerske og græske Oldtid. Det var da forklarligt, at
Franskmændene udelukkende henvendte deres Opmærksomhed
paa den classiske Litteratur med de Mønstre, som den frembød,
og som hvis rette Besiddere og Fortsættere de betragtede sig.
Dette forte imidlertid til at Middelalderens, rigtignok formlose
Frembringelser og dens mere og mere uforstaaelige Sprog helt
skjodes tilside og i de to sidste Aarhundreder, ganske
enkelte Lærde, som Curne de St. Palaye, fraregnede, kom i
fuldstændig Forglemmelse. Og dog var der, afseet fra den
almindelige historiske Betragtning og Forskning, i den franske
Middelalders poetiske og litteraire Efterladenskab, med alle dets
Ufuldkommenheder ikke Lidet, der fortjente Opmærksomhed,
ialtfald som digterisk Kilde og i særlig litteraturhistorisk
Henseende. Sproget for sig betragtet har ogsaa som Gjenstand
for Studium sin berettigede Plads indenfor vor Tids
Sprogforsknings og den »romanske Philologies» Enemærker. Det var
imidlertid først et godt Stykke ind i dette Aarhundrede, at en
almindeligere Interesse herfor vaagnede i Frankrig. Man
begyndte af de i Forglemmelse henliggende Ilaandskrifter at
fremdrage de versificerede Bidderromaner, Mysterierne,
Trou-vérernes Sange, m. M. Meget heraf blev trykt, især ved
Franc. Michel, der efterfulgtes af Andre. Der foranstaltedes
Samlinger, som «Documents inédits sur l’histoire de Francen,
der dog ikke udelukkende holdt sig til strængt historiske
Kildeskrifter. Ilertil kom Stiftelsen af «École des Charles», hvis
bindrige Tidsskrift «Bibliothlque de l’Éc. de Ch.», danner en
hoist værdifuld Samling af Afhandlinger og Materialier, der dog,
saavidt Anm. kjender dem, mest ere af historisk Natur. Studiet
af Middelalderens Sprog var imidlertid forst i sin Begyndelse.
Den for nogle Aar siden afdode Génin gjorde nogen Nytte,
f. Ex. ved at undersoge den tidligere Udtale og dens Gjengivelse
i Skrift, overhovedet ved at belyse Enkeltheder og vække
Interesse for en Gjenstand, der dengang var hans Landsmænd
temmelig fremmed, men han var uden System, tilbøielig til Para
doxer og ikke sjeldent overfladisk. Hvad der dels i Paris, dels
i Proviudserne, blev udgivet efter Haandskrifterne, vidnede
ingenlunde altid om tilstrækkelig Sagkundskab og Kritik. Efterhaan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
