Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oldlid stod dengang Aristoteles resumerede dens Viden som
dens Tænkning, skete inlet Fremskridt, og ligesom Forfatterne
ned mod Oldtidens Uddoen gjorde Liddrag af Forgjængeres
Arbejder, som Plinius al Aristoteles og Theoplirast, Solinus alter af
Plinius, saaledes excerperedes og omskreves de igjen i
Middelalderen, uden nogen Kritik og uden Tdfoielse af selverhvervet
Stof. Brunetto, som jo dog var eu for sin Tid dannet og
kundskabsrig Mand, beholder saaledes en Del Fabler, som
So-liuus havde laant fra Plinius, om Folk i Indien, der have
Hundehoveder, om Andre, der kun have eet Oie og eet Den, paa
hvilket de lobe meget rask m. M. I Landenes Opregning og
Beskrivelse er forholdsvis kun Lidet forandret eller liifoiet —
det skulde da være de kirkelige Stiller.
I Frankrig er Sladen Paris, der dog all dengang indtog en
fremragende Plads, ikke engang nævnt. I Slutningen af dette
Afsnit, der er taget af Palladius «De Re Rustica•, findes atter
et lidet Stykke af Brunelto selv, der i Kortbed giver en
Antyd-niug af den Virkning, som de idelige Stridigheder i og udenfor
Florents havde paa Italienernes daglige Liv.. «Ved Opforelsen
af Huse,» hedder det, «bor man tage Hensyn til om Tiden og
Stedet ere i Krig eller i Fred, eller om Boligen er inde i Byen
eller allisrgende fra Folk, thi Italienerne, som ofte krige
indbyrdes, finde Behag i al bygge Taarne og hoie Stenhuse, og
dersom det er udenbyes, gjore de Grave og Pæleværk, Mure og
Vagttaarne, og Vindebroer og Faldporte, og de ere forsynede
med Blider og Stene og Pile og alle de Ting, som gjores Behov
i Krig til Forsvar og til Angreb, og til at opholde Livet for
Menneskene indenfor og udenfor. Men de Franske have store
og rummelige Huse, der ere prydede med Farve, og smukke
Værelser til Moro og Gammen, uden Ivrig og Kiv, og derfor
forstaae de bedre at anlægge Groiminger, Frugthauger og
Abild-gaarde omkring deres Boliger, thi dette er en Ting, som
bidrager meget til Menneskets Glæde.» — Det folgende Afsnit hos
Brunetlo indeholder Naturhistorie. Del er meget mere end de
foregaaende sammensat af forskjellige Forlallere, og lir. S.
’I Brunetlo behandler kun Dyreriget, som han inddeler i Fiske, Slanger,
Fugle og (Palle-) Dyr. Til Fiskene regner han Bloddyr, Amphibier,
Sæler og Hvaler, ja endog Sirenerne, hvilke han dog (efter Isldorusl
betegner som plianlastiske Skabninger, da -selone la veriti, les sereines
lurent .ilj. meretrix qui decevolent touz les trespassans et metolent en
poureté-. (Jfr. S. S. 128.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
