Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tes Mars’s Hus1), det vil sige Krigens Hjem, thi Mars, som er
en af de syv Planeter, kaldes Krigens Gud, og saaledes blev
han forhen tilbedt. Derfor er det intet Under, at Florentinerne
bestandigt ligge i Strid og Splid, aldenstund hin Planet hersker
over dem. Sandheden heraf maa Mester Brunetto Latino be-
kjende, thi han er født der, og han var, da han sammen-
skrev denne Bog, i Landflygtighed paa Grund af
Florentinernes Krig.» Væsentligere er imidlertid Slutningen af det
historiske Afsnit. Her gives en Oversigt over Italiens Historie
siden Berengar af Ivrea, og tales f. Ex. (Chabaille S. 92 flgg.)
om «la rehellation de Vempereour Fedrich« (mod Gregor IX),
om Manfred, der beskyldes for at have ryddet sin Fader
Frederik IL af Dage, om Karl af Anjous Seier 1268 m. M. i
Udtryk, der robe stærk guelfisk Partilidenskab. Da dette Stykke
maa være forfattet af en med Brunetto samtidig Mand, saa «er
det ikke usandsynligt, at Brunetto efler sin Tilbagekomst til
Florents har tilfoiet disse Capitler2).» De ovenfor fremhævede
Ord: «han var, da han sammenskrev» synes Anm. at kunne
bruges til Bevis for at Brunetto virkelig i Florents har under-
kastet det i Paris forfattede Værk et Gjennemsyn.
I det næste Afsnit, Geographie og Okonomie (Chabaille S.
151 —181), er Stoffet fordetmeste henlet fra Solinus. Den
Maade, hvorpaa Brunetto benyttede denne gamle Forfatter,
altsaa en Kilde, der laae et tusinde Aar tilbage3), ved at afskrive
eller dog excerpere og paraphrasere uden væsentlig
Omarbejdelse, synes os ikke uskikket til at give en Forestilling om
Tilstanden paa Kundskabens som paa Forskningens Omraade i
Middelalderen, som ogsaa om den sparsomme Forbindelse
mellem de forskjellige Lande. Fra det Punct, hvorpaa den græske
’) -Chiés de Mars». Chiés=casa, Hus, i Nutidens Fransk chez. —» Brunetto
sigter formodentlig til Camarte, der efter Nogle er en Sammentrækning
af casa di Marte» (Hr. S. S. 99.).
2) Hr. S. S. 81, hvor Stedet — maaskee lidt kort — er behandlet.
3) L. Julius Solinus, Forfatter af •Polyhistor« (Collectanea), levede i det
tredie Aarh. e. Chr. Et ganske lidet Stykke er (Hr. S. S. 118), taget fra
Araberen Isli’aq ben Honein, hvis Værker i det tolvte Aarh. bleve
oversatte paa Latin. Fra Isidorus er derimod taget Beskrivelsen af det
jordiske Paradis »i Indien, hvor de fire Floder Phisun (Ganges), Gion
(Nilen), Tigris og Euphrat alle have deres Udspring af samme Kilde.»
Hist og her findes der Forvanskning af Navne og Mislorstaaelser eller
Feil, som naar Bjerget Athos henlægges til Lemnos (Hr. S. S. 115).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
