Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Republikaner, og han forandrede derfor Stedet som folger:
“Seignories sont de III manieres. L’une est des rois, la
se-conde est des bons, la tierce est des communes, laquele est la
tres meillor entre les autres.» — Herefter folder • Les
Enseigne-mens de moralité«, der optager Resten af anden Ro?. Den er,
som Hr. S. har paavist, sammensat af Oversættelser af bestemte
Skrifter. Forst «Moralium Dogma■ af Gual te ru s ab
Insulis o: Gaultier de Lille, der levede i Slutningen af det tolvte
Aarhundrede og dengang blev bekjendt baade af det
herom-handlede Skrift — der i Anlægget slutter sig til Cicero "De
Officiis», men er sammenflikket af Citater og Sententser af en
Del latinske Forfattere — og af en Alexandreis eller «Gesta
ducis Macetum« (sic), der ogsaa blev oversat paa Italiensk.
Dernæst «De arte loquendi et tacendi« af Albertano da
Rre-scia, en i System bragt Samling af Udsagn af forskjellige gamle
Forfattere, fra den forste Halvdel af det trettende Aarhundrede.
Endvidere «De Virtutibus cardinalibus«, af Martin af
Dumi o, et lidet, i lang Tid Seneca tillagt moraliserende Skrifl,
nvis Forfatter dode som Ærkebiskop af Rraga i Portugal mod
Slutningen af det sjette Aarhundrede. Fremdeles «Summa de
Virtutibus« af Guillaume Perrault der i Midten af det
trettende Aarh. var Vicarius i Ærkestiftet i Lyon. Endelig Isidori
sententiarum Libri 11 —14. — Den tredie Rog indeholder forst
«Enseignemens de bonne parleure» eller «Rectorique» (sic).
Den storste Del af Stoffet er taget af Cicero: «De Inventione».
Af nyere Oprindelse er Skildringen af den skjonne Yseult, efter
Romanen om Tristan (Chab. S. 488—9), men især en
Oversættelse af Cæsars og Catos Taler i Sallusts Catilina, efterfulgt
af nogle Remærkninger af Rrunetto selv. Det andet Afsnit af
tredie Rog, hvormed Li Tresors afsluttes, handler om
«Gover-nemenz des villes et des cités« (Chab. S. 576—(>20). Dette
Stykke har dog et langt speciellere Indhold, end man efter
Overskriften skulde antage, idet lirunetto ingenlunde afhandler
de forskjellige Former for Staternes Forfatning eller andre
lignende almindeligere Sporgsmaal, men indskrænker sig til et
ham og hans Lændsmænd umiddelbart foreliggende Æmne,
Ryforstanderne, Podeslaerne i de italienske Communer.
Forholdene «en Itaille |o: Italiej, qne li citeien et li borjois et les
communes des viles eslisent leur poeste el leur seignor tel
comme ils cuident (o: pensent) qu’il soil prolilables au
com-mun prolit de la vile et de lous ses subjes |a:* sujets)» mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
