Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indflydelse paa del hele Arbeide», har Adjunkt Weisse, hvis
Bog her forsOges anmeldt, sat sig som Maal at bearbejde den
sprogsammenlignende Videnskabs Resultater for formlæren og
i streng systematisk Anordning at gjenuemlore det formelle
Udgangspunkt i Modsætning lil det logiske i Behandlingen saavel
af den hele grammatiske Bygning som især af Syntaxen.
Til en Bog med et saadant Program gaar man naturlig
med ikke liden Interesse og vil gjerne hurtig skaffe sig en
Oversigt over dens væsentlige Ejendommeligheder. Dette er
imidlertid ved Weisses Bog ikke ganske let; at gaa igjennem
den temmelig udforlige Indholdsfortegnelse og loselig se over
Paragraferne hjælper ikke langt. Forordene siger vistnok, at
Bogen er bygget paa den indre Sprogform, men den uærmere
Forklaring over, hvorledes dette er skeet, synes mig temmelig
uklar og gaadefuld. Derom heder det p. III IT.: «Det er den
indre Sprogform, hvorpaa denne Grammatik er bygget eller
ialfald er forsogt bygget. Rigtignok har jeg undladt at bruge
dette maaske lidet heldige Udtryk. Som bekjendt betyder den
indre Sprogform, — modsat den ydre Sprogform, Lydformen — den
for et bestemt Sprog eller en bestemt Sproggruppe individuelle
Opfattelsesform af det ved Ordet Betegnede, hvilken reflekteres i den
sproglige Lyd, i Ordet. Den indre Sprogform er altsaa det Samme
som det umiddelbare Indhold, som ligger i en ydre (lydlig)
Sprogform. Der gives saaledes en fonetisk, en etymologisk, en
syntaktisk «indre Sprogform»; overalt, hvor der er en ydre Form, er
der ogsaa en indre, men, vel at mærke, ogsaa kun der.
Ligeoverfor denne ydre og indre Sprogform slaar Betydningen i
almindelig Forstand, Ordets middelbare Indhold. Som Exempel paa
dette Forhold henvises til g <59—71. Efter dette skidde altsaa et
grammatisk System overalt fremstille forst den ydre Form, saa den
indre, saa endelig Betydningen. Men Sprogets udviklede
Standpunkt gjor efter min Anskuelse en saadan Fremstilling umulig.
Thi dels staar den etymologiske indre Form og Betydningen i
et flydende Forhold til hinanden: hvad der oprindelig er
Betydning, bliver ved Udviklingen indre Form (Mærke) for en ny
Betydning, og saaledes videre, saa at indre Sprogform og
Betydning ikke skarpt kan adskilles uden ved en genetisk
Fremstilling, som der her ikke sporges om. Se til Exempel g 70, 2
og jJ 343, Anm. 1. Dels henhorer en Forms Betydning efter
denne Opfattelse egentlig under et videre Begreb, nemlig Formens
(den ydres og den iudres) Anvendelse: men dette er Stilistik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
