Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad der har været sagt om en egen »Betydningslære«, som
skulde danne et særeget Afsnit af Grammatiken (Reissig, Pott),
gjælder saaledes efter mit Skjon kun forsaavidt, som
Betydningslæren atter er en Del af Stilistiken, der altsaa selv er en
integrerende Del af Grammatiken, — — — Af ovennævnte Gruudp
har jeg sogt at benytte den indre Sprogform uden at nævne den
ved Navn. I Teknik (Elementarlære) og Formlære har jeg, efter
at have fremstillet den ydre Lydform for sig, i det Væsentlige
ikke skjelnet mellem indre Sprogform (umiddelbar Betydning) og
Betydning i almindelig Forstand (middelbar Betydning) eller
Anvendelse, men har om begge brugt den generelle Benævnelse
«Betydning», uagtet den videnskabelige Forskjel mellem disse
Begreber er mig vel bevidst. Kun ved Behandlingen af Roden
forekom Forholdet mig saa simpelt og fatteligt, at jeg troede at
turde fremstille den indre Form for sig i g 70, den middelbare
Betydning i g 71 og 72. I Syntaxen derimod springer den
indre Sprogform som Sprogets individuelle Ejendommelighed
saa stærkt i Oinene og staar i en saa klar Modsætning til den
syntaktiske Forms Betydning og Anvendelse i den
sammenhængende Tale, at jeg har ment at burde holde den frem;
men ogsaa her har jeg kaldt den «Betydning». Derfor
behandler Syntaxens forste Afdeling i hvert af de to forste Afsnit de
syntaktiske (ydre) Former og deres Betydning (den umiddelbare
Betydning eller den indre Form), anden Afdeling deres
Anvendelse».
De Grunde, Forfatteren anforer for, al det er umuligt, som
egentlig skulde ske, overall al fremstille forst den ydre Form,
saa den indre, saa endelig Betydningen, er mig hoist uklare.
Det heder, at den etymologiske indre Form (om den fonetiske
horer vi intet) og Betydningen staar i et flydende Forhold til
hinanden og kun kan adskilles ved en genetisk Fremstilling,
som der her ikke sporges om. Hvorfor sporges der ikke om
den, hvis denne Adskillelse er den eneste Vei for Grammatikken
lil Fyldestgjorelse af sin Opgave? Det virkelige Forhold er vel,
at en saadan Fremstilling er umulig, indtil Etymologien har
naaet en saadan Hoide, at den har fundet uomtvistelig Besvarelse
af SpOrsmaal om det hele Sprogs, hvert enkelt Ords og hver
grammatisk Betegnelsesforms Oprindelse og Historie, det vil vel
sige: for bestandig. — Saameget kan vel siges med Sikkerhed
efter Forfatterens Ord, at de to forste Dele af sin Grammatik
(Elementarlære og Formlære) har han ikke bygget paa den indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
