Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og gaa over til blot at betegne et formelt Forhold mellem Fore
-stillingerne, og i g 91, at Verberne kalde, vælge o. s. v. ere
Formord, men tillige have en materiel Betydning?
I Formlæren handler 1ste Afsnit om Rod- og
Stamme-former og deres Betydning. Da 1ste g der siger: "Roden har
i Latin altid kun 1 Stavelse», hvilket man vel ikke kan komme
efter fra Latinens Standpunkt, ser det lidt underligt ud, at
Anm. 2 indskjærper, at naar Roden, som ofte er Tilfældet, kun
kan findes ved Sammenligning med beslægtede Sprog, maa man
blive staaende ved den oprindeligste Stammeform, som Sprogets
Love henviser til.
Da Forf. i vedkommende tidligere Afsnit (g 62) ikke har
\illet anerkjende Stammedannelse ved Nasalering, nodes han her
g 98 til at sige, at Stammen i jungo er jug, uagtet dette strider
mod hans Forklaring af Ordet Stamme. Kapitel 11 gives en
Oversigt over suffigerede Stammers Dannelse (1 Nominalst.
Il Verbaistammer). Ogsaa her gjælder det, at det blot er
tilsyneladende, at Forf. holder sig til Latinen ene, og at der er
adskillig Vilkaarlighed og lidet begrundede Paastande. Der opføres
saaledes Rodder som ec at lobe {!), pa at herske, ti at ære
(deraf titulus); secta afledes af sec at skjære o. s. v. Det er
vel langt fra at være erkjendt, at habeo o. lign. er denominalive
Verber (g 152). Da sédare efter Forfatterens Forklaring i g 159
er dannet af Roden séd med Stigning af Rodvokalen og Tillæg
af Suffix, skal det efter ham selv g 62 d kaldes en primitiv
Stamme, men opfores g 159 som afledet Verbalstamme.
Formlærens 2det Afsnit behandler Boiningsformernes Dan
nelse (Iste Afdeling) og Betydning (2den Afdeling). I
Nominal-boiningen (1. den vokaliske 2. den konsonantiske Deklination) er det
ikke godt at forstaa, efter hvilket Princip Oplysninger om ældre
Former meddeles eller udelades, og heller ikke her mangler
bestemte Paastande om, hvad der kun kan være Formodning.
Der omtales en Dativ matronå\ Gen. aulai omtales, men der
siges ikke, at i er lang; Nom. med lang a omtales ikke; Dativ
populo siges fremkommet af populo-i\ Genitiverne fide, pernicii
nævnes, men ikke dies; under u-Deklin. omtales senatuos, men
ikke ved den rene Konsonantdeklination Castorus, Cererus o. s. v.
I-Deklinationen opfores med 7 Klasser; efter den forste af disse
( i overalt undtagen i Nom. l’lur.) gaar, saavidt jeg kan se, neppe
noget Ord (se Biicheler Grundriss d. latein. Declin. p. 26 f.). For
aedes, caedes etc. statueres et eget SufGx es i Norn. og Vok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
