- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Niende aargang /
326

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(Stammen der altsaa caedes), hvilket dog maa have liden
Sandsynlighed sammenlignet med Antagelsen af Overgang til
e-De-kl i nation (fame, requie, plebei etc.).

I VerbalbOiningen (g 253—328) synes det lidet heldigt at
adskille to • Boiningsmaader eller llovedkonjugationer», eftersom
l’ræsensslammen er lig Verbalslammen eller dannet ved
Forstærkelse deraf, saa at samtlige Verber i 2den Hovedkonjugation
maa henfores til den ene eller anden af «1ste Hovedkonjugations
4 Konjugationer». Der opfores neppe med Grund en Form

aboletus (se Neue Formenlehre 11, p. 433). Et Par Verber
opfores som tilhorende baade 1ste og 2den Hovedkonjugation (sido
g 283 c og g 299, 138, trudo g 287 c og g 299, 132). 1 2den
llovedkonjngation beror Opstillingen af 9de Klasse (Verba som
i l’ræsensstammen faar Strækning af Verbalstammens Vokal) paa
ren Vilkaarlighed; fra Latinens Standpunkt kan ingen af de 8

der opforte Verber (dico, duco, scribo, sugo, trudo, uro, vado,

fido) henfores lil 2den Hovedkonjugation, g 321* gives et

Forsog paa at forklare, hvorledes det forholder sig med o, i, u
som Levning af Præsensstammens oprindelige Udlyd (a), men
den hele Note er uklar, og en stor Del af dens Indhold er
meget omstridt. Efter en Oversigt over de stivnede
Boinings-former (g 329—335) med en Del usikre Ting og lose l’aastaude
fiilger da 2den Afdeling om Boiningsformernes Betydning.

At dette Afsnit ikke naturlig horer hjemme her i
Formlæren, har Forfatteren ikke kunnet undgaa at robe paa flere
Steder, idet der dels til Forklaring af Formernes Betydning
anvendes rent syntaktiske Begreber, dels Forklaringen her er rent
indholdslos. Saaledes anvendes naturligvis Subjekt, Objekt o. s. v.
til Forklaring af Kasusformernes Betydning, uagtet der ingen
Berettigelse er til her at benytte dem som bekjendte Slorrelser.
Om Nominativ heder det g 337, at det betyder, al Ordet er
Subjekt i Sætningen! Hvorfor har Forfatteren ikke med det
samme anticiperet mere af Syntaxeu og tilfoiet: eller staar som
«nominal Attribution» til Subjektet (g 577)? («betyder» er jo
nemlig elter Forf.’s Ord i Fortalen her ogsaa = anvendes). Om
Betydningen af Person og Numerus indeholder g 377—378
folgende: «Personalendelserne har samme Betydning som de
pro-kliliske personlige Pronomina, der i Norsk tilfuies foran Verbels
Former, og som i delte Tilfælde (hvilket?) er Formord: amo
jeg elsker, amas du elsker o. s. v. 2den Person Sing. betyder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/9/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free