Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er imidlertid en falsk Paastand, at Sporsmaalet er afgjort
med Paavisning af Bisætnfngsformernes Genese. Forf. har i
g 464 aldeles i Forbigaaende nævnt, at en Sætning (o: en
Bisætning) kan sideordnes med et enkelt Ord, og anfort som
Eksempel: Saepenumero admirari soleo quum excellentem tuarn
sapientiam, tum quod numquam libi senectutem gravem esse
sen-seiim. Staar ikke her sapientiam og Sætningen med quod i
samme grammatiske Forhold til admirari soleo? I Eumeni
multum detraxit, quod alienae erat civitatis erkjender vel Forf.
Sætningen med quod soni Subjekt for detraxit, skjont han
ingensteds udtaler sig derom; hvis han ikke mente det, maatte han
nemlig omtale saadanne Forbindelser under »den upersonlige
Brug af den fiuite Sætning« g 407. Ser vi dernæst paa
Forbindelser som ea res (ejus rei, eam rem etc.) quod, har vi
altsaa Sætn. med quod i de grammatiske Forhold, som vi ved
enkelte Oid kalde Subjekt, Objekt, Apposition, og Navnet
substantivisk Bisætning tilbyder sig ganske naturlig, naar vi
sammenligne den med Sætninger som: vir bonus, sed qui omnia
neglegenter agat — adjektivisk — og si quis servavit, non
habitis comitiis, sed priusquam habeantur, debet nuntiare (Cic. Phil.
2, 32, 81) — adverbial.
Den Anmærkning om den finite Underordnings Oprindelse,
hvormed delte Kap. slutter, er besynderlig unoiagtig redigeret.
Der staar saaledes, at den korrelative Forbindelse opstod af den
sideordnende nemlig enten I) af to med demonstrative Pronomina
indledede Sætninger, idet den efler Meningen underordnede
Sætnings Demonstrativum ligefrem tik relativ Betydning: si deus est,
creavit mundum — hvor vi kun har ét Pronomen, og dette er
efter Forf.’s Lære egentlig rellexivt og betyder: i særligt Fald —
eller 2| af en Sætning med demonstrativt Pron. og en med
sporgende Pron., idet det sporgende Pron. enten a) blev staaende i
sporgende Betydning, men som afhængigt af den demonstrative
Sætning: quid feæris, scio — atter kun ét Pronomen (i g 456 anl’Ores
quaero, quid feceris som Eksempel paa rent underordnende
Forbindelse, hoc quaero, quid feceris paa korrelativ Forbindelse)
eller b) gik over til relativ Betydning: quantum meruit, tantum
assecutus est egentlig: quantum meruit? tantum assecuius est.
Hvad 2den Afdeling »om Sælningssystemets Anvendelse i
den sammenhængende Tale« angaar, har jeg allerede for havt
nogen Anledning til at gjore Bemærkninger derom ved Afsnillene
om Betydning af Tempora og Modi. Beglerne om Bisætningers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
