Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tider forekommer mig tildels kunstige og ikke tilfredsstillende.
Ved Læren om Konjunktiv i Bisætninger kunde der være
adskilligt at sige om kunstige Distinktioner og Selvmodsigelser
f. Eks. al Regulas, ne sententiam diceret, recusavit (g 496, 1,
b, cc| er conj. postulativus ifinalis), Histiaeus Milesius obstitit,
ne res conficeretur (g 500 ee) conj. generis, at i fac, cogites
har vi efter g 508, 2 i den «asyndetiske Bisætning» conj. generis,
der efter g 390, f, Anm. «selvfolgelig kun kan staa i relative
Bisætninger (ogsaa Konjunktionsbisælninger, livis Konjunktion
oprindelig er et relativt Pronomen)».
De Kapitler, som ere overskrevne: «Anvendelsen af
Hoved-og Bisætninger i Almindelighed og Anvendelsen af Sideordning«,
ere meget magre.
g 531 (under Anvendelsen af Underordningsformernel er den
ejendommelige Anvendelse af Sætninger med quo — eo behandlet
efter Prof. Auberts Fremstilling i Philol. Tidskrift 5te Aargang S. 1 ff.
3die Afdeling »om Sætningers Stilling» er en kort og klar
Fremstilling.
2det Afsnit af Syntaxen «om de enkelte Ords Forbindelse i
Sætningen» synes mig at være den mest helstobte og vellykkede
Del af Bogen og at indeholde et betydeligt Fremskridt fra
den traditionelle Fremstilling, om end flere Punkter vækker
Betænkeligheder ved kunstig Opfatning og for vidt dreven
Systematisering, og adskillige Enkeltheder ere vel raskt affærdigede
og unoiagtige.
1ste Afdeling behandler: Former for Ordforbindelsen og
deres Betydning i Almindelighed (Kongruens og Rektion.
Betydningen af Kongruens: Verbal Attribution eller Prædikation,
nominal Attribution eller umiddelbart l’rædikatsord, Attribut og
Apposition. Betydningen af Rektion: Objekt og middelbar
Attributioni. lier kan vistnok være nogen Tvil, om Navnet Rektion
i denne udvidede Forstand er heldigt; efter W. er Objekt det,
som almindelig betegnes som Rektion, men i Sagen selv er
Ordningen vistnok meget heldig.
2den Afdeling »Om Ordforbindelsens Anvendelse» behandler
I. Anvendelsen af Ordforbindelsens Former, A. den regelmæssige
Ordforbindelse, B. den uregelmæssige Ordforbindelse, II.
Anvendelsen af Sætningsdelene. Her er enkelte kunstige Ting, som
f. Eks. at Cui bono esti anfores som Eksempel paa, at Dativ
kan staa til Substantiver som (kasuelt) Prædikatsord |g 631).
Ablativ ved orbare siges g 638, 1, a at være Udgangspunktets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>