Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Sang. Jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Et Suk, som dybt af Bryst sig hæved;
Hvad enten barnlig Ømhed varm
Opildned hendes Datterbarm,
Hvad heller ydmyg Andagt der
En Bøn opsendte, Himlen nær, —
Hvad heller en Fornærmers Ord
Fremkaldte Harmens Aand, som boer
Saa dybt hos Folkene i Nord.
En Følelse dog dulgte hun
Vel pigestolt i Hjertets Grund,
Skjøndt reen hun følte Flammen stige; —
Behøver jeg dens Navn at sige?
20.
Da Hornet taug, hun hæved klar
Sin Røst, som Vinden kjærlig’ bar:
»Fader!« — hun raabte — og hver Klippe
Den søde Lyd knapt Tilde slippe.
Hun standsed lidt. Der kom ei Svar.
Hun raabte atter: »Malcolm, var
Den Hornklang din?« — Lidt mindre klar
Det Navn dog hendes Stemme bar,
Saa Ekko ei det kunde fange.
»En Fremmed er jeg — vær ei bange« —
Saa talte Jægersmanden prud
Mens han fra Krattet traadte ud.
Dog Pigen, skræmt, med hurtigt Stød
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
