Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Sang. Jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Sin lille Baad fra Stranden skjød,
Og da hun fjernet var fra Kyst
Hun trak sin Plaid tæt over Bryst.
(Saa opskræmt Svane vilde svinge
Sig bort, og pudse krøllet Vinge).
Nu sikker, dog forvirret end,
Hun paa den Fremmede saae hen —
Og’ ikke saae han ud saa ry,
At Piger skulde for ham flye.
21.
Vel havde Manddomsaldrens Magt
Sit Præg alt paa hans Aasyn lagt,
Men dog ei slukket freidig Tro
Og Ungdomsild, som hader Ro;
End fyrigt, muntert Sind der stod
Og Villiekraft og frygtløst Mod,
Og Blikkets Lynglimt, optændt snart
Til hastig Elskov, Vredes Fart.
Hans Lemmer støbt’ i mandig Form,
For Jagtens Idræt, Krigens Storm ;
Og, skjøndt nu klædt til Fredens Færd
Og vaabenløs, kun med et Sværd,
Hans stolte Holdning viste vel
At ædelbaaren var hans Sjæl,
Som bar han Grevekronen rank
Og traadte frem i Harnisk blank.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
