Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Sang. Spaadomen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
»Tys, Ridder! — Daarligt, om jeg lod
Som om jeg nu Dig ei forstod!
Ak, alt formeget har mit Øre
Sig frydet ved min Priis at høre —
Som Lokkefugl jeg daared Dig
Tilbage hid til Drab og Krig!
Hvorledes kan jeg* sone nu
Det Letsind, som Dig bragte Gru? —
En Yei mig staaer tilbage kun —
Jeg Alt ham siger denne Stund.
Ja, bange Hjerte, strid ei saa! —
Du, som min Daarskab bærer paa,
Yed Skam din Aflad kjøbe maa.
Dog først: — Min Fader er en Mand,
Fredløs, landflygtig, under Ban.
Blodpriis er paa lians Hoved sat —
At ægte mig var Skjændsels Nat. —
End vil Du tale? — Alt da kjend.
Fitz-James, der er en høvisk Svend,
Ak, om han lever! — som for min,
For Mines Skyld har søgt Ruin.
Mit Hjertes Løndom nu Du veed —
Tilgiv! — vær ædel, — far i Fred!«
18.
Fitz-James kjendte hver en Kunst
At vinde Kvindehjertets Gunst —•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
