Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Sang. Spaadomen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
20.
Alt stille var i Trossach Skov,
Paa Bjerget Middagstiden sov,
Da hujed Føreren i Dal. —
»Ha, Mu rd o ch — var det et Signal?« —
Han stammed frem: »Mit Raab kun lød
At skræmme Ravnen fra dens Kjød.«
Fitz-James gjenkjendte Aadslet vel:
Det var den Hest, han red ihjel.
»Det havde været bedst for dig,
Min ædle Graa, — vel og for mig —
Om aldrig Trossachs Dal vi saae.
Murdoch! -— vær taus, og foran gaa!
En Lyd, et Raab — Du dødsens er!« —
Saa skred de frem, hver mørk og tvær,
Hinanden vogtende dog Hver.
21.
Nu Stien svimlende sig vandt
Omkring en Afgrunds bratte Kant —
Da see! — høit paa en Klippenuiur
Stod nær en kvindelig Figur,
Veirslagen, brændt af Sol og Vind,
I pjaltet Stads sært hyllet ind.
Det vilde Øie foer omkring
Paa Skov og Klipper, som i Ring
Og dvæled ei ved nogen Ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
