Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Sang. Tvekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Ak — naar bley Den af Hoffolk kjendt,
Hvem Kongen ei et Blik har sendt?
25.
Kongen saae Legen falde hort
Og bød, at slippe løs en Hjort.
Et prægtigt Dyr, hvis Kraft og Vælde
To Yndlingshunde skulde fælde
Som Festens Krone. Saa dens Kjød
Nedskyllet med Bordeaux-Viin sød,
Frit skulde gives Skyttelaget
Til Middagskost, vist ikke vraget.
Men Lufra, som ei List, ei Magt
Fra Douglas’s Side kan faae bra.gt —
Hin bedste Hund i hele Nord: —
Stolt Lufra saae —> og frem den foer,
Lod Kongens Hunde midtveis bag,
I takket Bytte snart fik Tag,
Og satte dybt sin Tand saa god
I Hjortens Flanke, drak dens Blod.
Men Kongens tykke Jæger, som
Var bleven overrasket, kom
Nu til, og slog den ædle Hund
Med Koblens Rem, af Vrede kun.
Vel havde Douglas denne Dag
Taalt Kongens kolde Sindelag
Og Hofmænds Haan — ja, værst af Alt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
