Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Sang. Tvekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Den Hobens Ynk, som ham tilfaldt.
Men Lufra var saa ømt opfød,
Hans Leie vogted, aad hans Brød,
Og ofte havde Ellens Haand
Glad om dens Hals lagt Blomsterbaand, —
De leged med hinanden tidt,
Saa Ellens Billede nu blidt
Med Hundens Navn for ham opstod.
Thi maatte Harmens bundne Flod
Nu strømme over — fra hans Blik
Nu mørke Vredeslyn udgik.
Som Bølgerne for Baadens Fart,
Saa for hans Skridt veg Hoben snart.
Et Næveslag — og Svenden laae
Paa Marken sandsesløs og blaa.
Et saadant Slag en Anden gav
Selv ei med jernbeslaaet Stav.
26.
Høit Kongens Folge gjorde Larm
Og Sværd alt hæved mangen Arm —
Men streng Baronen raabte: »Nok!
Tilbage — usle Tjenerflok!
Vogt Jer for Douglas! — Ja, see her
Kong James! — ja vel det Douglas er,
Han, som blev fældet ved din Dom,
Og søgt forgjæves viden om —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
