Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Just da et mægtigt Lynglimt kom,
Oplyste Sø og Strand vidt om:
Duncraggans Enke da jeg saae
Bag ved en gammel Eeg at staae.
I hendes Haand en Dolk gav Blink —
Saa blev det mørkt, som ved et Vink. —
Men midt igjenem Bølgers Drøn
Jeg hørte som et Dødsens Støn; —
Igjen et Glimt — Spærmanden flød
Ved Baadens Side, blodig, død,
Og over ham Mandkvinden stod
Med Dolken, dryppende af Blod.
22.
»Hævn, Hævn!« nu Saxerhæren skreg’ —
Til Svar de Gaelers Jubel steg;
Trods Elementers Rasen foer
De sammen alt, ei blot med Ord.
Men før de blandedes i Kamp,
En Rytter, paa en Hest i Damp,
Kom farende som Vinden did,
Og svinged’ høit en Fane hvid
Midt mellem dem, som sogte Strid.
Trompet og Horn da ved hans Side
Bar Fredssignalet rundt, saa vide,
Mens en Herold, hvis Røst høit lod,
I Kongens Navn al Krig forbød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
