Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Thi Bothwells Lord og Roderik Dhu
Var begge Kongens Fanger nu.
— Men her blev Sangen lagt i Baand
Og Harpen gled af Skjaldens Haand.
Tidt havde han, med stjaalne Blik,
Udspeidet, hvordan Roderik
Optog hans Sang og Harpespil;
Först Høvdingen slog Takt dertil
Med svag, men dog opløftet Haand —
Saa faldt den ned. Dog, at hans Aand
End fulgte med, som Sangen gik,
Det vidned Ilden i hans Blik.
For døvt tilsidst blev dog hans Øre
Til Melodien meer at høre —■
Skarpt blev hans Ansigt; sine Hænder
Han knytted, og bed sammen Tænder
Som greb en Kval hans Hjerterod;
Hans brustne Øie stille stod
Og stirred hen i Tomheds Gru.
Saa stille, lydløst drog da nu
Sit sidste Suk stolt Roderik Dhu.
Forfærdet gamle Allan saae
Den vilde Aand saa tyst bortgaae —
Men, da hvert Livstegn var forbi,
Sit Sørgekvad han stemte i:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
