Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - Til fjerde Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Til fjerde Sang.
1) Taghairm. Som alle raa Folkeslag pleiede Hollænderne
at anvende adskillige overtroiske Midler for at udforske Fremtiden.
Et af de mærkværdigste var den saakaldte Taghairm, som bestod
deri, at en Mand indsvøbtes i en nys slagtet Tyrs varme Hud, og
lagdes ved et Vandfald, eller i Bunden af en Kløft, eller paa et
andet vildt Sted , hvis Omgivelser kunde indgyde ham Rædsel. I
denne Stilling fordybede han sig i Tanker om det
forhaandenværende Spørgsmaal, og hvad der saa gjorde mest Indtryk paa
hans ophidsede Indbildningskraft, blev anseet for Indgivelse af de
Aander, der holdt til paa disse eensomme og grufulde Steder,
2) „Af Sagnet kaldet Kjæmpens Skjol d". Dette Navn
gives en Klippe i Glenfinlas Skov, udover hvilken en brusende
Fos styrter sig. Der fortælles , at en fredløs Mand engang har
skjult sig paa dette vilde Sted, og blev underholdt af en Kvinde,
som med Reb sænkede Mad ned til ham fra Kanten af Præcipieen
ovenfor.
3) „En Ravn med Skrig nu venter paa
Sin Bid af Byttet og at faae," etc.
Alt, hvad der hørte ir.il Jagten, blev i gamle Dage anseet med en
vis Højtidelighed; men isærdeleshed Opskjæringen og
Sønderlemmelsen af den slagne Hjort. Skovvogteren fik sit bestemte
Stykke, ligeledes Hundene, og selv Fuglene fik deres Deel,
bestaaende af Brystbrusken, der kaldtes „Ravnens Been".
Tuber-ville siger at have seet en Ravn, som altid indfandt sig naar en
Hjort fældedes, og skreg saalænge, til den fik sit sædvanlige
Stykke.
4) „Hvo, som her første Fjende slaaer,
Hans Folk i Kampen Seier faaer."
Skjøndt dette Udsagn her anføres som et Orakelsvar af Taghairm,
ansaaes det altid som et godt Tegn for den af de stridende Parter,
som først kunde dræbe en af Fjendernes Folk. Høilænderne vare
saa betagne af denne Fordom, at de før Slaget ved Tippermoor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
