Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
sjælsstyrke, som altid har udmærket vor sjeldne
mor, så hun døden rolig i øinene.
«Hils gutterne fra mig!» hadde hun sagt til
Malene —ikke andet, og vendt hodet mod væggen.
Men et nådigt forsyn vilde, at hun skulde
leve, leve længe, til trøst og velsignelse for sine
omgivelser. I det øieblik, jeg skriver disse
linjer, fylder hun, rask og rørig, sit nittiende år. —
Den lille søster blev en kilde til stor glæde
for os alle . . . Hjemmet blev ligesom lysere og
livligere, hendes skrigen lød som musik i vore
øren. . .
Hvergang vi gutter kom hjem fra skolen,
spurgte vi straks efter «barnet». Vi gav hende
ikke noget andet navn, selv da hun voksed til.
Der var jo næsten ti år imellem os — og der
ved kom der i vort broderlige forhold til hende
noget protegerende.
Andrine Pauline — så blev hun døbt — ud
vikled sig snart til en vakker liden pige med
gule lokker og blå øine .. . Stille og blid af
væsen græd hun sjeldent. Da mor og Malene
hadde så travlt med at arbeide i vor store
husholdning — for at skaffe sig en nødvendig
biindtægt hadde mor taget flere pensionærer i
huset —, blev en nabokone, «Gamle Johanne»,
leiet til at passe min søster.
Men også jeg tog mig meget af hende og
fandt en fornøielse deri. Afvekslende med
«Gamle Johanne» lærte jeg hende således at gå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
