Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Jeg bandt et langt, rødt uldshawl under hendes
små arme og søgte at lede hendes første skridt.
Men hadde jeg støttet hende i hendes spæde
barndom, blev hun senere hen i livet en god
støtte for mange, ikke mindst for sin ældre,
upraktiske bror. Hun viste sig ligeså klog som
varmhjertet og energisk og hadde megen literær
og musikalsk sans. At hun ikke har gjort sit
navn bekjendt med at skrive bøker som bro
deren, skyldes ikke mangel på literær begavelse,
men de alt opslugende husmoderlige pligter.
Da hun sad som lykkelig hustru og mor i
sit eget hjem, sendte jeg hende disse småvers:
Bjerken så jeg fuld af ynde,
svaie som med lokker fine,
mens konvallen om den dufted
— og jeg mindtes dig, Andrine.
Veslegutten sad i skogen
ensom . . . Med tungsindig mine
blåste han på seljefløiten
— og jeg mindtes dig, Andrine.
Svalen så jeg, fuld af ømhed
redet under muren kline,
sysle der med modertanker
— og jeg mindtes dig, Andrine.
Du har hængebjerkens ynde
og konvallens skjær det fine,
tonens blidhed, svalens ømhed
— alt er dit, Andrine!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>