Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Madam Hansen og Oline blev snart forligte. «Det
var vor Feil, som stængte hende ude fra al uskyldig
Adspredelse,» sukkede Madam Hansen, og pudsede sin
Næse, der var noget rød af den megen Graad og Puds-
ning, «jeg tør ikke være sint paa dig for det; jeg vet
Jo, hvor glad du er i Barnet, og hvor vanskeligt det
er at staa imod, naar hun beder »
«Ja, det skal Vorherre vite,» raabte Oline med
himmelvendte Øine.
De sad netop ved Kaffeen og Chokoladen, fordybet
iden hyggeligste Passiar, da Mester uventettraadte ind.
Ved Synet af Oline för han tilbage som stukket af en
Slange, Øienbrynene trak sig vredt sammen, og Blodet
steg ham brusende til Hovedet; men Oline reiste sig
rolig, og sagdé med en Røst, der var baade trodsig
og ydmyg-bevæget: «Jeg har baaret hende til Daaben,
Mester Hansen, og naar man det har, er det næsten
som Ens eget Kjød og Blod. Jeg sagde til mig selv,
før jeg fuld af Længsel gik herhen: Kanske han spar-
ker dig ud igjen, som han lovede, men saa har du dog
i hvert Fald faaet se det velsignede Barn, som —
som vi ikke nok kan takke Gud for, er bleven frisk
’igjen,» og hun nikkede med glinsende Øine til Su-
sanne, der sad bleg i Sofaen, omgjærdet af bløde
Puder.
«Jajaja, I siger noget der,» brummede Mester,
blødstemt af de sidste Ord, og da han saa mødte et
bedende Blik af Susanne, gik han stille, forsonlig ud
igjen.
Han satte sig alene ind paa sit Kammer og tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
