Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
over de sidste Maaneder. Besynderlig, for en Foran-
dring! I hans Hjem havde man gjort Oprør mod hans
strenge Hustugt; man havde trodset ham. Ikke alene
Susanne hin uhyggelige Kveld, men Oline, den gamle,
forstandige Oline havde heller ikke frygtet ham, og
hans Kone, hans stille, forknytte Marie, havde mere
end en Gang ladet sig forlyde med, at hans Barskhed
var Skyld i Susannes Sygdom, samt at hun efter stor
Overveielse fandt, at det ikke kunde være nogen egent-
lig Synd at gaa i Theatret eller til Dans.
Saa erindrede han Jan Dankerts strenge, men
sande Ord, der havde gjort dybt Indtryk paa ham.
Ja, han indsaa det, han havde ikke været en ret Fa-
der for sin lille Susanne. Han havde nægtet hende
hver liden uskyldig Glæde Han havde berøvet
sin lille Blomst Solskinnet, men uden Solskin kan jo
Blomsten ikke trives!
Jo mere han tænkte paa Jan Dankert, jo mere
syntes han om ham. Om han nu friede til Susanne?
Hans Far sad udmerket godt i det, og Jan Dankert
var en rigtig Ordenskar. Godt, godt! ;
Alt havde vendt sig til det Gode; Forandringen
var en velgjørende, maatte han tilstaa sig selv. Han var
ikke længer den frygtede, mørke Mand, der fik Ingens
Fortrolighed. Hans Kone kom ham nu smilende imøde;
hun hang mindre med Hovedet og glemte undertiden at
sukke, og Susanne — ja, hun klyngede sig til ham med
hele sit Hjertes opdæmmede Ømhed. Susanne maatte
blive lykkelig, hvad det end skulde koste, den gode,
den kjærlige Susanne!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
