Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
gjøre saa meget Væsen af ingenting,» afbrød han
hende med lykkestraalende Mine, medens han lod
sin høire Fod saa ihærdigt glide frem og tilbage
over Gulvmatten, som om hans Maal for Øieblikket
var at rive op dens fine Sivfletninger. :
«Du har et trofast og godt Hjerte, Jan Dankert,»
— Susannes Øine tilsløredes — «skulde jeg i Frem-
tiden komme i nogen Nød eller Forlegenhed, og da
trænge en Vennehaand, vil jeg tænke paa dig. Du
vil være mig som en Bror.»
Hvad Farl Dankert imidlertid havde sidde og
pønset paa, medens han af alle Kræfter bearbeidede
Gulvmatten, er ikke vanskelig at gjætte; han syntes,
han var en Smule opmuntret; men nu kom Susannes
sidste Ord og kjølede betydelig.
«Bror!» mumlede han næsten fortrydelig, med
en komisk Grimace, og gjorde et uvilkaarligt Kast
med Foden, hvorved hans Taaspids endelig borede
det længe forberedede Hul i Matten, «Bror! Nei,
det bryr jeg mig ikke om! Jeg har jo alt en Søster
at være Bror for!»
«Min Ven da,» smilte Susanne, «min bedste
Ven?» — Hans Ansigt opklaredes betydelig.
«Men du ødelægger jo ganske Mors prægtige,
hollandske Matte,» truede skjælmsk Susanne, «pas
bare paa, at du ikke faar Mor paa Nakken Hun
er ikke at spøge med i slige Sager.»
I det samme gik Døren op. Jan Dankert troede,
at det var Madam Hansen, og lavede sig allerede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>