Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——
63
Moderen af Glæde og Forundring havde været nær
ved at tabe Kaffekjedlen, som hun holdt i Haanden. —
«Kom nu og gaa med os,» sagde Mester Hansen,
som med et polisk Blink i Øiet havde hørt paa hans
Undskyldninger, «det er et rigtigt godt og friskt
Veir, vi har idag!»
«Ja—aaja,» stønnede Jan Dankert — Susanne
havde jo endnu ikke sagt ham et Ord til Velkomst —
«og, sax varmt det er, Puh!»
Han tog sin klodsede Silkehat af, og tørrede
Sveddraaberne bort fra den hede Pande.
«Ja, det vil jeg justement ikke sige,» gren Mester,
og strøg med Haanden over sin temmelig blaafrosne
Næse, «mig generer i det mindste ikke Varmen;» og
han trak igjen lidt ondskabsfuldt paa Smilebaandet.
«Ja, jeg fryser saamænd paa Stortaaen,» sagde
Madam Hansen, for da ogsaa at sige noget.
«Hvorledes har Petrine det?» spurgte endelig
Susanne ham — <«travlt som sedvanlig? Men, hvor fint
du er klædt idag, Jan Dankert,» raabte hun venlig,
hvilken simple Bemerkning gjorde, at Jan Dankert
blev stupende rød.
«Kanske du skal i Fadderstads eller sligt?»
Nei, hvor kunde Jomfru Susanne tro det! Nei,
han maatte nu begynde at klæde sig lidt ordentlig
ligesom andre Mennesker; han ogsaa. —Petrine
derhjemme syntes altid, han havde gaaet som en
Slusk i den gamle Kasket og Dyffelsfrakken.
Men dette kunde nu Susanne slet ikke være
enig med Petrine i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
