Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UT
saa, han sad godt i det, og din Mor, Susanne, har
altid været et forstandigt Fruentimmer, den Ros
mag man give hende!»
«Dette skulue I ikke have fortalt mig, Moster,»
sagde Susanne bedrøvet, «jeg synes nu, Far og
Mor er saa glad i hinanden.»
«Ja, det er jo det, jeg siger,» raabte den uforbe-
derlige Oline, «Kjærligheden kommer med Aarene,»
og saa gik hun efter et sidste grundende Blik paa Kaffe-
gruset og Arven, medens Susanne sad stille tilbage,
et Bytte for de mest stridende Tanker og Følelser.
Ja, det kunde ikke skjules. Susanne blev i de
følgende Uger pludselig stille, alvorlig og indesluttet;
sad som oftest grublende ved Vinduet med Haanden
under Kinden og saa med et tungsindigt Blik over mod
Theatret. Naar man spurgte hende, om hun ikke var
rask, svarede hun med et mat Smil, som vilde hun
sige: Hvad skulde der vel feile mig? Oline besøgte
dem ogsaa saa sjeldent; hun havde meget at bestille
og havde desuden lagt Merke til, at Modtagelsen fra
Mesters Side ikke var saa venlig, som den kunde være.
Forældrene fattede ikke Grunden til hendes
Tungsind. Nu havde hun jo faaet sin Lyst stillet, hun
havde været i Theatret. Desuden fik hun nu spad-
sere saa ofte, hun vilde; hun fik læse «Romaner» og
blev fri for at gaa i Kirken om Søndagen, naar det
var usedvanlig stygt Veir. Hvad kunde det være?
Fatter kjøbte hende, i Haab om at opklare den lille
Pande, et nydeligt skotsk Kjoletøi, og Mor strikkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
