Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
af Kjærlighedens Fgoisme, af Frygt for at miste
Susanne, hvis hun gik til Scenen. Og naar han da saa
Susanne Dag efter Dag sidde blegere ved Vinduet,
følte han alle Samvittighedens stikkende Bebreidelser.
Susanne, Stakker, fik ganske rigtig undgjælde.
Ingen vilde opdage hendes Længsel og hemmelige
Hjertenag, og Følgen var, at hun vantrivedes med
hver Dag, og tilslut saa ud næsten som en Skygge
af den tidligere, livsglade Susanne.
Da Moster Oline derfor, efter længere Tids Fra-
værelse, besøgte dem, slog hun Hænderne sammen over
Susannes forgræmmede Ydre: «Aa jøsses, hvor Barnet
er tat af! Jeg kjender hende næsten ikke igjen,»
raabte hun allerede paa Dørtrinnet. Baade Faderen
og Moderen var tilstede; det var netop Kaffetid.
«Ja, kan du forstaa, hvad der feiler hende?» sagde
Moderen med et bekymret Blik paa Susanne, der smyk-
kede sig med det gamle matte Smil. «Vi fatter det.
saamænd ikke,» sagde Mester noget hyklerisk. Der
skjød en pludselig brun Rødme op i Olines Kinder,
hvad der gjorde hende meget yngre; hun saa hvast
paa Mester, idet hun haanlig medlidende udbrød: «Saa?
I fatter det ikke? Det er Synd for Jer!» Saa slog hun
om. Med en rystende Pegefinger viste hun paa Su-
sanne, og spurgte i en blød, indtrængende Tone: «Ser
I da ikke, at Barnet tæres hen, fordi hun er et godt,
lydigt Barn, der ikke vil bedrøve sine Forældre eller
gjøre dem imod? I lod hende gaa én Gang i Theatret,
og saa mente I, at det kunde være nok, at alt var
klappet og klart dermed. I tænkte ikke paa, at et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
