Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
men hvorfor vender du dig bort, Far, hvorfor ser
du paa mig, ligesom jeg skulde dø? Jeg er da ikke
farlig syg vel?» spurgte hun med et angstfuldt Blik.
«Nu føler jeg jo næsten ingen Smerter.»
«Vist ikke, Barn, men du maa ikke tale saa-
meget; saa blir du endnu bedre», sagde Faderen
med tykt, bristende Mæle.
«Ja, men deter saa kjedeligt, Far, at ligge stille
som en Mus.» Hun lo. «Far, vet du, at Fru Brun
kyssede mig, da jeg kom ned fra Scenen. Hører
du, Mor, hun kyssede mig og takkede mig oveni-
kjøbet. Aa, hvor jeg elsker hende!»
«Men hvor er min Buket», spurgte hun ængstelig,
allerede inde i en ny Tankerække, «lad mig nu endelig
faa den!» — Hun legede med den i Haanden og lug-
tede smilende til den. «For en fin Duft... den er
ikke falmet endnu... og hvilke nydelige Blomster
... lad mig se! ... Røde Roser, hvide Roser, gule
Zwiebler, hvide Sneklokker og Myrther .. . Nei,
Myrther synes jeg ikke om. .. de har saadan
Gravlugt; men Roserne er deilige, Ah!»
Hun lukkede halvt Øinene, og indaandede
Blomsterduften i et langt, velbehageligt Drag; førte
saa Buketten op til sin Mund, som vilde hun kysse
den. Saaledes blev hun liggende med den nogle
Sekunder. Solen, der en Stund havde været be-
dækket af Skyer, traadte nu straalende frem og
dryssede sin Guldglans over det lyse Haar, over
det blege, smilende Ansigt, og over de brogede
Blomster, der halvt skjulte det. Omsider syntes
Af Bylivet. : 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
