Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 113
Pludselig brød hun ud i stærk Graad. Jeg vilde
spørge, jeg vilde trøste, Gud ved, hvad jeg ikke vilde,
da hun afbrød mig og raabte bedende: «Gaa, gaa blot.»
«Nei, jeg gaar ikke», udbrød jeg, førend jeg af
din egen Mund erfarer, om det forfærdelige er sandt,
at du er forlovet med — —». «Det er saa», hviskede
hun hastig, men saa sagte, at jeg mere gjættede end
hørte Ordene. Min Sorg over hendes formentlige
Troløshed kom tilorde i en lidenskabelig Strøm af
Klager og Bebreidelser; nu havde jeg med en Gang
faaet Tungen paa Glid.
Hun hørte rolig, lidende, taalmodig paa mig;
endelig udbrød hun klagende: «Er det da min Skyld?
Hvorfor kommer du saa sent, hvorfor svarede du ikke
paa noget af mine Breve, hvorfor» -— «Breve!» raabte
jeg i høieste Forundring. «Ja, og nu vil du ydmyge
mig ved at — aa, skaan mig, dette har jeg ikke for-
tjent!» Hun vendte sig atter bort. «Anne Dorthea»,
sagde jeg med en Røst, der bragte hende øieblikkelig
til at se forundret paa mig, «hvem gav du disse
Breve, hvem bragte dem paa Posthuset?» ey anede
noget galt. «Alette», svarede hun.
Som en Rasende sprang: jeg i samme Nu, fra hende,
nedi Alettes Værelse. Mit Bryst arbeidede voldsomt.
Harmen overvældede mig, uvilkaarlig knyttede jeg
Haanden til Slag. Ved Synet af mig blev Alette aske-
graa over hele Ansigtet; hun trykkede sig angstfuldt,
med et skræmt Blik paa mig, op i en Krog. «Brevene»,
skreg jeg skjælvende. Hun vilde nægte og stammede
noget; men jeg trængte ind paa hende og greb hende
Af Bylivet. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
