Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
uvilkaarlig om Armen. «Brevene eller ved Gud —»
«Slip mig da», stønnede hun, gik saa eller rettere
vaklede hen til Kommoden, hvor hun fra et hemmeligt
Rum udtog Brevene og rakte mig dem, med bortvendt
Ansigt. Hun havde dog ikke brudt dem; de var endnu
forseglede. Jeg læste dem, og det var ikke frit for,
at der kom noget fugtigt i mine Øine derved; i det
første meddelte hun mig Faderens Død, i det andet
bebreidede hun mig mildt, at jeg ikke havde svaret
hende og lod mig i simple, rørende Ord forstaa, at
hun betragtede mig som sin Forlovede, af hvem hun
i den vanskelige Stilling, hvori hun nu ved Faderens
Død var stedt, forlangte Raad og Daad. Hun haa-
bede, at jeg straks vilde. vende hjem, skrev hun.
Hender» Faders Formuesomstændigheder var i megen
Uorden, og hun som den ældste af Søskendene maatte
bære Omsorg for alt og frygtede meget for Frem-
tiden. Stakkers Anne Dorthea!»
«Nu stod det klart for mig. Jeg saa paa den
bævende Alette med de samme Følelser, hvormed man
betragter et farligt og skadeligt Rovdyr; jeg vilde styrte
- frem og kræve hende til Regnskab, da jeg opdagede,
at Anne Dorthea stod spøgelsesagtig bleg bag mig.
«Alette, nei, hvorfor gjorde du dette?» jamrede hun;
«jeg har dog aldrig gjort dig noget ondt, men altid
holdt af dig og været god mod dig.» Over hendes
Smerte glemte jeg alt mit Raseri mod Alette, der stod
og krympede sig, som om hun var afsindig. Da Søste-
key
rens milde, bebreidende Røst lød, udstødte hun et kvalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
