- Project Runeberg -  Af Bylivet /
125

(1890) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125

op, angstfuldt lyttende ligesom Raadyret, der over-

rumples i sin trygge Skogensomhed ved Lyden af
Jægerens Fodtrin. Jeg saa rundt om, men kunde intet
opdage som Grund til hans Sindsbevægelse. Omsider
hørte jeg en Kvindelatter, høi, klar, lystig, men med
denne skarpe Klang, der røber, at Latteren er tvun-
gen, og i samme Øieblik kom en ung Dame spa-
serende frem, nonchalant lænet til en ældre, aristo-
kratisk udseende Herres Arm. Hun var liden, men
slankbygget, og bar, trods Vaarvarmen, et hvidt Slør
for Ansigtet, saa at jeg kun skimtede et Par sorte,
glimrende Øine og en lidende, bleg Teint. Hendes
lyse Dragt var af udsøgt Elegance, og dog arrangeret
saaledes, at Eierindens originale Smag kom til sin Ret
i Farver og Baand. Over hendes Væsen var der en

vekslende Blanding af blaseret Træthed og forceret

Liv. Hvad der slog mig mest, var hendes Gang,
der i sin vuggende Ynde magnetisk maatte tiltrække
ethvert maudligt Øie.

«Hvem er hun?» spurgte jeg min Ven; jeg vilde
sige mere, men stansede, slaaet af min Vens dødelige
Bleghed. Damens og hans Øine mødtes i samme Nu.
Han holdt ligesom Aandedrættet tilbage, betragtede
hende stivt som mod sin Vilje, medens de farveløse
Træk stivnede i usigelig Sorg. Hun faldt ganske ud
af sin lystige Rolle, slap uvilkaarlig sin Ledsagers Arm,
idet hun overvældet af dyb Skamfuldhed førte begge
Hænder op til sit Ansigt. Derpaa saa hun paa ham;
men hvilket Blik! saa ydmygt, saa fortvilet og bedende,
at det maatte røre den Haardeste. Hun aabnede Mun-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:20:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pjbylivet/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free