Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Den tykke, udpræget sanselige Mund var det Eneste,
som røbede ham for Fysiognomen; men Munden
dulgtes halvt af den tykke, blonde Moustache, der
ogsaa laante ham et mandigere Præg.
Det var snart ikke længer nogen Hemmelighed for
os, at «Don Juan» lagde sine Garn ud efter Ulla.
Om Dagen fandt han allehaande Paaskud for at springe
op og besøge hende i Kjøkkenet, naar Fruen var borte;
om Kvælden blev han tilbage paa Kontoret, efterat vi
Andre var gaaet. Han havde altid forsømt noget Ar-
beide, som nu skulde indhentes, hed det, eller han havde
glemt noget. Sandheden var, at neppe lukkede Kon-
tordøren sig efter os, førend han stod ude i den halv-
mørke Gang med Ulla, eller han mødte hende nede i
Gaardsboden, hvor hun hver Aften pleiede at staa, bør-
stende Børnenes Klæder og pudsende deres Sko til
Morgendagen. Jeg havde faaet Nys om dette Forhold,
og drevet af en uforklarlig Følelse, som jeg nu nær-
mest vil kalde Jalousi, vendte jeg sent en Kvæld til-
bage til Kontoret, under Foregivende af at have glemt
min Paraply. Der var mørkt, men fra Gaardspladsen
af hørte jeg Ullas og Møllers Stemmer. Saa vidt jeg op-
fattede det fra mit Skjulested paa Gangen, opførte hun
sig imod ham spøgefuldt afvisende. Jeg raabte om-
sider paa ham og bad om Nøglen til Kontoret. «Ah,
er det blot dig, Gamling», raabte han leende op, «kom
bare ned! Vi staar her og spiser Filipine sammen.
Ulla skal give mig et Kys, hvis hun taber; ikke sandt,
Ulla?» Der kom intet Svar; blot en fortrydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
