Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Hvisken. «Tro ham ikke, Gram», raabte hun, «han
er saa fuld af Skøi.»
Hurtig gik. jeg igjen; men den Nat kunde jeg
slet ikke faa sove. Af Møllers imødekommende
Ord ved denne Leilighed havde jeg mærket, at han
fandt mig Stakker altfor uskadelig til at beære mig
med Skinsyge og drømme om mig som Rival. Og
det havde han vel Ret i! ..
Morgenen efter, da jeg var ene med Møller,
sagde jeg til ham efter nogen Overveielse: «Kjære
Møller, sig mig, om du ikke har en Søster?» —
«Jo—o», svarede han forbløffet, «to, Far, om du vil?»
— «Spøg ikke, Møller; jeg mener det alvorligt nok.»
— «Hvad er det da?« — «Driv ikke dit Spil med
Ulla, nar hende ikke. Hun er for god til den Slags
Spas. Hvergang dit Sind fyldes af onde Tanker,
saa husk din unge, uskyldige Søster, og tænk paa,
hvor harm og sorgfuld du vilde være, om Nogen
krænkede hendes Uskyld, endog blot i Tanken.»
Han satte op den pudsigste Mine af Verden.
Jeg saa, at han var bristefærdig af indvortes Latter;
men han betvang sig og gav sig et ærgerligt, alvor-
ligt Udseende.
«For Fanden, Fyr, hvad er det, du prater om?
Jeg er Jo ikke kommet Tøsen nær med en Finger.
Hun er det slueste, mest drillevorne Stykke Fruen-
timmer, jeg har kjendt. Hun piner og plager, ja seig-
piner mig, saa det er en Gru. Den ene Stund, ser
hun paa mig med sine svarte Øine, som om hun vilde
sluge mig med Hud og Haar, og den næste, bare jeg:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
