Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
bort. Jeg saa, hun havde stævnet sin hemmeligste
Sorg Møde, hvad en Kvinde kun gjør, naar hun
ved sig ganske alene.
«Ulla!» raabte jeg uvilkaarlig. Min Stemme
forraadte en bævende Angest. Klangen af hendes
Navn havde samme Virkning paa hende som paa en
Søvngjængerske. Hun sprang fortumlet op, för med
Haanden over Øinene som voldsomt udrevet af en
Drøm, ved hvilken Bevægelse Krøllerne, der bryd-
somt laa ned i Panden, faldt tilbage. Derpaa løftede
hun sit Øie: forundret spørgende mod mig.
«For Guds Skyld, hvad feiler Dem, Ulla? Er
De syg? Er der gaaet Dem noget imod?»
Fuld af Deltagelse traadte jeg uvilkaarlig nær-
mere; men da rakte hun Haanden afværgende ud,
dybt rødmende, idet hendes Blik gled prøvende ned
over den lette Natdragt.
«Nei, kom ikke hid», bad hun, slog et Uldshawl
om sine Skuldre, tog ned af Speilet den lille Kappe
og gjemte deri sin brusende Haarfylde. «Lad os gaa
ud i Kjøkkenet; der kan vi bedre tales ved.»
Hun smøg ud, foran mig. I Kjøkkenet herskede
Augustkvældens Dunkelbed. Ilden fra Komfuren
gav dog tilstrækkeligt Lys.
nå tror da, at jeg mener Dem det vel, Ulla?»
Jeg talte sagte, dæmpet; jeg kunde ikke lade være
at beruse mig i Synet af hendes ranke, svulmende
Former, som det tynde Shawl kun slet dulgte. Hun
svøbte sig tættere ind i det, og satte sig paa Kjøkken-
bænken. Hun svarede mig ikke; hun var gledet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
