Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
tilbage i sine forrige Drømmerier, havde maaske ikke
engang hørt Spørgsmaalet. Komfurilden belyste stød-
vis og gjækkende hendes yndige, sammenkrøbne
Skikkelse. Med de røde Ørendubber lignede hun
en omflakkende Zigeunerpige. Jeg kunde ikke blive
træt af at betragte hende. Omsider rev jeg mig
med Magt løs, rakte hende Nøglen, og gik.
«Nei, bliv», sagde hun med befalende Ro, «jeg
sad netop og tænkte paa Deres Ord, Gram. Ja,
De er et ærligt Menneske, det har jeg følt fra
første Øieblik. Jeg tror Dem, ja, jeg er forvisset
om, at De mener mig det vel.»
Et varmt Blik rammede mig idetsamme midt i
Hjertet.
«Sæt Dem der.» Hun pegte paa en Stol med
megen Værdighed. «De kan trygt gjøre det. Fruen
er ude i Selskab.»
Jeg maatte adlyde; jeg sad i spændt Forvent-
ning, med et Hjerte, der bankede saa høit og vildt,
at jeg kunde høre det i Aftenstilheden.
Hun faldt paany tilbage i tankefuld Taushed.
Saa sukkede hun.
«De vil vide, hvad der bedrøver mig? Ak, det
er meget, Gammelt og Nyt; men De skal erfare en
Del, det Nye. De vil kunne hjælpe mig. Jeg har
et Spørgsmaal til Dem, et Raad at bede Dem om,
et meget vigtigt Raad.» |
Hun nølede; jeg følte, at hendes Ildblik streifede
mig gjennem de lange, sænkede Øienhaar.
«Ja De er god og brav; De tiltalte mig straks.
på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
