Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Disse stilt dryppende Blade, der falder som et
farvebroget, bevægeligt Tæppe over Veien, Vindens
stødvise Legen med det, Rognebærtræets purpurrøde
Klaser, omkredset af sorte Troster, — Skogstammerne,
Furuens kobberrøde, Askens klippegraa, Granens grøn-
ligbrune, samt Birkens hvide Siammer, der nu, be-
røvet for en Del sin bølgende Løvpragt, viser klarere
sine høie, slanke Former, — Markens brune Farve
med. de opsatte gyldne Neg, de tørre, med Løv og
overmodne Hasselnødder bestrøede Veie, Sjøens lys-
fattigere, men mere intensive Blaa, Himlens frosne
Klarhed — alle disse Høstminder tilsammen danner
en vemodig Harmoni, der gjenklinger i Sjælen, længe
efter at Vinteren har bredet sit hvide, istunge Pragt-
svøb udover Naturen og jævnet dens smukke KFien-
dommeligheder.
Jeg var sammen med Ulla denne Dag, en Søn- .
dag, paa en liden Landtur. Hun havde selv tilbudt
mig at være hendes Kavaler. «Det kan vel Møller
ikke have noget imod», mente hun; «nu da han er
borte, maa De, hans begste Ven, være hans Skedr
træder... Og hun smilte mod mig.
Lykke over al Lykke! En hel Søndag sammen
med hende; vi to alene! Uforstyrret af alle Andre.
Vi vandrede en hel Mil fra Byen til en deilig
Plet, hvorfra vi kunde se Havet.
Hun var saa lys, saa venlig, saa barnlig fornøiet
den Dag. Hendes Øie glimrede omkaps med Morgen-
duggen paa Blomsterne, da vi begyndte vor Vandring.
«Vi vil ikke tale om noget Sørgeligt idag,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
