Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
sagde hun, «heller ikke tænke paa det, hører De?
Idag vil vi være glade og more os ligesom Børn, der
er slupne ud af Skolen. Vi vil glemme alt, ja alt-
- sammen,» hviskede hun ved sig selv, og strøg Haanden
over Panden, som om hun bortjog en saar Tanke.
«Ja, jeg vil glemme,» gjentog jeg i mit stille Sind,
«Idag vil jeg glemme, at hun tilhører en Anden. Jeg
har Ret til denne Glædesstund, jeg har kjøbt den
dyrere, end Nogen ved, og jeg vil ogsaa nyde den i
fuldeste Maal — for første og sidste Gang!»
Vi spaserede langsomt ind i den nærliggende
Birkeskog. Et og andet Blad faldt susende til Jorden
og berørte ofte i Faldet vore Hoveder, og Sjøen der
borte kunde vi høre i Stilbeden drage sit mægtige,
skvulpende Aandedrag. Hun skred nynnende henover
Stien, hendes hvide Kjole lyste mellem det dunkle
Løv og de fine Stammer, der rettede sig slanke iveiret
som Søilerader i en Kirke.
Om Halsen havde hun et Perlebaand af Koraller,
den simple brune Straahat bar hun legende paa Årmen,
om det bare sorte Haar havde hun skjødesløst snoet
et rødt Silkebaand, og hist og her havde hun smykket
det med de purpurrøde Bær af Rognetræet, hvilket
klædte hende vidunderlig smukt.
Jeg gik taus ved hendes Side, lyttenae til hendes
Stemmes melodiøse Klang. Solen spillede saa smukt
mellem de hvide Træstammer, kastende Streiflys ind i
Skogens Indre, over afmeiede Enge, over frisk Græs-
bund, der alt efter Solens Lune klædte sig i lysegrøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
